Computerworld News Service: For blot en måned siden beskrev Computerworld Apples problemer med at få foden indenfor i erhvervslivet. Både salgs- og supportdelen betegnes som mangelfuld, men også problemer med at kryptere følsomme data er en stopklods.
I mandags præsenterede PGP, leverandør af databeskyttelse til virksomheder, sine planer om at levere et full-disk krypeteringsprodukt til Mac OS X i næste måned.
Tiltaget kommer kun kort tid efter en lignende præsentation fra Check Point Software, der sidst i maj meddelte, at have udsendt branchens første full-disk kryptering til Mac OS.
Små skridt
Der er inge tvivl om, at leverandører af teknologi til virksomheder er begejstrede for Mac.
"Mac begynder at gøre større indtog i virksomheder," siger Jon Oltsik, analytiker hos Enterprise Strategy Group.
Forrester Research anslår, at anvendelsen af Mac i virksomheder blev fordoblet til 4,2 procent sidste år, og at det primært skyldes indsatsen fra små arbejdsgrupper for at få Mac ind på arbejdspladsen.
Jon Allan, information security officer på Baylor University i Texas, har været vidne til ændringen et par gange.
Næsten alle studerende og undervisere brugte Mac indtil midten af 90’erne, hvor Windows pc’er begyndte at tage over.
"Da vi nåede 2005, brugte 95 procent pc. Men nu oplever vi en tydelig stigning i Macs popularitet,” fortæller Jon Allen.
I dag supporterer Jon Allen 580 Windows pc’er og omkring 150 Macs.
Advokater raser
Det har ikke været nemt at sikre data på Mac ved hjælp af kryptering. Mac OS X kommer med FireVault, et krypteringsværktøj til harddisken – et værktøj, Jon Allen ikke bryder sig om.
For det første skaber FileVault raseri blandt advokaterne. Hvis en bruger mister sin Mac, har advokaterne ingen sikkerhed for, at der rent faktisk var følsomme data på harddisken, som dermed var krypterede. Og derfor kan de ikke føre en sag under Texas’ lov vedrørende tab af følsom information. De har brug for full-disk kryptering for at sikre, at indholdet på Mac’en ikke var tilgængeligt.
Et andet problem med FileVault: Nogle Mac-brugere på Baylor University havde glemt deres password til FileVault og mistede derfor deres data. Det er et problem, kun brugeren selv kan løse.
Central styring
Men en virksomhed har brug for central styring af krypteringsværktøjer til installation, backup og reparationer – teknikere og helpdesk har altså brug for at kunne komme ind i computeren.
”Vi har opfrodret folk til ikke at slå FileVault til, før vi har en løsning til virksomhederne,” fortæller Job Allen.
Jon Allen krypterer ikke data på Mac på nuværende tidspunkt, men han har beta-testet PGP’s full-disk kryptering og har planer om at bruge produktet, når det kommer på markedet.
Full-disk kryptering vil ikke kun give bedre beskyttelse af universitetet, PGP’s væktøjer til central styring skulle også gerne gøre hans job lidt lettere.
Oversat af Mille Bindslev