Artikel top billede

iPhone 2.0 bliver kun solgt med abonnement

Mens den tidligere udgave af iPhone er blevet distribueret vidt og bredt af snedige mellemmænd, vil version 2.0 formentlig være langt svære at videresælge.

Interessen for iPhone har verden over været enorm, og det har betydet, at selv om mobiltelefonen officielt kun har været til salg i seks lande indtil videre, er den repræsenteret i stort set alle lande.

I går meldte Steve Jobs ud, at der er solgt over seks millioner iPhones, og tidligere analyser indikerer, at over halvanden million af dem er blevet låst op og solgt i udlandet. Både privatpersoner på rejse og mere organiserede mellemmænd har købt iPhones i eksempelvis USA, og så ført dem med sig ud i verden.

Det svage led

Apples samarbejde med teleselskaberne har gjort dette videresalg muligt, da kunden først købte telefonen og så hjemmefra skulle aktivere abonnementet.

Men da der dukkede software op, som var i stand til at bryde den lås, som ellers skulle sikre, at kunderne rent faktisk aktiverede telefonen, åbnede det en helt ny dør. Man kunne således nøjes med at købe telefonen og så bare undlade at aktivere noget abonnement, og derved bruge iPhone hos hvilket som helst teleselskab.

Ny procedure

Med iPhone 2.0 bliver denne fremgang ændret, så det fremover ikke bliver helt så nemt at spekulere i valutakurser og købe i udlandet og endnu vigtigere at videresælge større mængder oplåste iPhones.

Det er udmeldingen fra AT&T, som har eneretten til iPhone i USA, og det kan give en indikation af, hvad vi kan forvente herhjemme i Danmark.

Abonnement et krav

Fra 11. juli, når iPhone 2.0 kommer på gaden, skal kontrakten nemlig udfyldes direkte i Apple- eller AT&T-butikken, hvis telefonen bliver købt i USA, og det vil ikke være muligt at købe telefonen uden kontrakt. Det er altså ikke længere så nemt bare at undlade det med abonnementet.

Det kommer samtidig til at betyde, at det ikke længere bliver muligt at købe iPhone på nettet i USA. Man skal ud til en fysisk butik.

Der er dog noget, der tyder på, at Apple og AT&T alligevel arbejder på yderligere skærpelser - eventuelt i forbindelse med en fremtidig online salgskanal.

”A&T og Apple arbejder på en form for straf for brugere, som ikke aktiverer deres iPhone indenfor 30 dage fra køb,” udtaler Ralph de la Vega, direktør i AT&T Mobility, til Dow Jones Newswire.

Der har endnu ikke været nogen officiel udmelding angående pris og salgsmetode fra Telia, som kommer til at sælge iPhone i Danmark.

Version 1 stadig aktuel

Den store hindring i forhold til videresalg af den kommende udgave af iPhone kan betyde, at den 'gamle' model får lov at holde en nogenlunde pris.

iPhone 2.0 er ellers udpræget billigere end sin forgænger, men hvis det ikke er muligt at låse den op, vil den første version fortsat have en eksistensberettigelse blandt dem, som ønsker eller har brug for en helt oplåst mobiltelefon.

Det er endnu uvist, om softwareopgraderingen til version 2.0 vil være tilgængelig for danske ejere af iPhone, og eventuelt gøre det muligt at opgradere sin oplåste telefon til en 'legitim' udgave.

Traditionen tro vil der formentlig være stor interesse i hackermiljøerne for at bryde den nye lås, som det er sket tidligere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere