Artikel top billede

Svenskere klar med alternativ til Google Earth

Den svenske søgetjeneste Hitta.se går op mod Googles Earth-tjeneste, med avanceret fotosoftware og tredimensionelle kort. Teknologien stammer blandt andet fra Saabs robotudvikling.

Mens Google har sat sig for at kortlægge hele kloden, har en gruppe svenskere fokuseret lidt mere snævert og i stedet brugt kræfterne på at udvikle et 3D kort over Sverige. Målet er, at man skal kunne zoome ind og ud, dreje rundt om hjørner og helt udrydde blinde vinkler.

Helt ny teknologi

Selv om den nye tjeneste på overfladen kan ligne det, man i Danmark allerede har set på SeMitHus.dk og Krak.dk, er der en fundamental forskel. Det er nemlig muligt at bevæge sig frit rundt i det tredimensionelle univers.

”Vi har skabt 3D-funktionen for at give vores brugere en bedre og mere realistisk oplevelse, når de bruger vores kort,” siger Rui Brites de Sousa, direktør i Hitta.se, til den svenske netavis NyTeknik.se.

Hvor de danske tjenester skifter mellem forskellige billeder, taget fra flere vinkler, foregår det på Hitta.se næsten helt flydende og uden overgange. Rent praktisk er billederne taget fra et fly, som fra 600 meters højde har krydset rundt over Sverige.

Spil og robotter

Men den helt store forskel ligger i selve efterbehandlingen af billederne. Her har Hitta.se hentet teknologi, der er blevet udviklet af firmaerne Agency9 og C3 Technologies. De mange billeder omdannes automatisk til en tredimensionel model af landskabet, som er en forholdsvis nøjagtig kopi af den virkelige verden.

C3 Technologies blev stiftet i 2007 som et datterselskab, ejet af Saab. Og det er fra Saab teknologien til at fortolke billederne kommer fra, hvor den oprindeligt blev udviklet til målsøgning for robotter.

Firmaet Agency9 var egentlig i gang med at udvikle en 3D grafikmotor til computerspil på nettet, men da det gik lidt sløvt med at få en fod indenfor i spilbranchen, opstod muligheden for at samarbejde med C3 Technologies.

Også i mobil-udgave

Fremover er planen, at den samme tjeneste skal være tilgængelig for Norge og Danmark. Holdet bag mener nemlig at have fundet en metode til at tage og behandle billeder, så det, der tidligere tog op mod et halvt år, kan klares på få dage. Eksempelvis tog det tre dage at fotografere og behandle hele Stockholm, som nu er fuldt ud tilgængelig på Hitta.se.

Samtidig er ambitionen at udvide til andre platforme som mobiltelefoner og bilnavigation. Udviklerne mener nemlig selv, at deres løsning er tilpas hurtig og let at afvikle, så selv mobiltelefoner kan følge med.

Selv om Google endnu ikke har en lignende løsning tilgængelig, er der tegn på, at det kommer. Flere personer har nemlig spottet lasere på de biler, som Google bruger til at fotografere til sin Street View tjeneste, der viser billeder på gadeplan.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere