Artikel top billede

Icahn til Yahoo: Sælg hele butikken for 243 milliarder

Carl Icahn opfordrer i direkte vendinger Yahoos bestyrelse til at komme ud af flyverskjulet og komme med et nyt konkret tilbud til Microsoft. Yahoo afviser vredt.

Computerworld News Service: Carl Icahn og Yahoos bestyrelse krydser fortsat klinger, og Carl Icahn øger sit pres på Yahoo for at få selskabet til at indgå en aftale med Microsoft.

Han forlanger, at selskabet tilbyder sig selv til Microsoft for lidt mere end 34 dollar per aktie.

I et brev, som Carl Icahn fredag sendte til Yahoo-formand Roy Bostock, skriver han, at Yahoo omgående bør droppe selskabets flyverskjul og i stedet offentligt foreslå at sælge selskabet til Microsoft for i alt omkring 243 milliarder kroner.

Brevet findes på Wall Street Journals hjemmeside og kan læses her

25 milliarder kroner dyrere

Det samlede beløb er omkring fem milliarder kroner højere end Microsofts første tilbud, der blev stillet 1. februar.

Samtidig er det hele 10 milliarder kroner mere end det seneste tilbud fra Microsoft, der blev smidt på bordet umiddelbart inden, Microsoft i begyndelsen af sidste måned trak sit tilbud tilbage.

”Efter min mening vurderer Microsoft, at I aldrig vil sælge hele selskabet i en venligtsindet handel,” skriver Carl Icahn i brevet.

”Så hvorfor holder I ikke bare op med at undgå emnet? I stedet bør I offentligt foreslå at sælge hele selskabet til Microsoft for 34,375 dollar per aktie og samtidig love, at I vil samarbejde helt og aldeles,” skriver han.

Yahoos svar er faldet omgående. Selskabet beskylder Carl Icahn for ikke at have en ”troværdig plan for driften af Yahoo.” Selskabet kalder hans krav for meget ”dårlig rådgivning”.

”Vi mener, at Carl Icahns forslag om at droppe vores nuværende planer vil være destabiliserende for Yahoo, og at det helt klart ikke vil være i aktionærernes interesse,” lyder det fra Microsoft.

Yahoo tilføjer desuden, at selskabet fortsat er åbent over for enhver transaktion – ”inklusive et salg til Microsoft, hvis det er i aktionærernes interesse.”

Det er fortsat ikke klart, om Microsoft stadig er interesseret i at købe hele Yahoo.

Microsofts seneste udmelding i sagen fra 18. maj fastslår nemlig, at selskabet fremover vil arbejde videre med en plan om at købe dele af, men ikke hele, Yahoo.




IT-JOB

Arbejdernes Landsbank

Cloud engineer

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Deskside Support Engineer

Capgemini Danmark A/S

IGNITE Graduate Program 2025
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere