BREAKINGKathrine Forsberg stopper som CEO i Atea

Artikel top billede

SAP's danske chef for hele Norden trapper ned

Henrik Rasmussen, der er nordisk chef for det tyske softwarehus SAP, lægger en del af sit ansvar over til en ny salgsdirektør, som hentes fra IBM.

Efter knap 26 år hos IBM har Karen Nielsen takket ja til en stilling hos SAP som salgsdirektør med nordisk ansvar for selskabets største kunder.

"Jeg får ansvaret for vores store kunder som Mærsk, Arla og Carlsberg i de fire nordiske lande Danmark, Norge, Sverige og Finland, fortæller Karen Nielsen, der får titel af Sales Director Nordic, Large Enterprise.

For meget af det gode

Baggrunden for at oprette den nye stilling som nordisk salgsdirektør er den ombygning af organisationen, der betød, at Henrik Rasmussen blev nordisk direktør tilbage i 2004.

"Henrik har også haft salgsansvaret for de store kunder, og det er blevet for krævende en opgave i takt med, at flere og flere af de store selskaber breder sig over hele Norden," siger Karen Nielsen, der begyndte i sit nye job i mandags.

Med til at købe Mærsk Data

Karen Nielsen kommer fra IBM, hvor hun har været i mere end 25 år blandt andet som leder af ERP-forretningen i Norden, der dengang omfattede Baan, Oracle og SAP.

"Hos IBM var jeg også med til opkøbet af Mærsk Data og har haft ansvar for integrated technical services i form af infrastrukturløsninger og middleware," siger den nye SAP-direktør.

Karen Nielsen får i de fire lande ansvaret for en omsætning i størrelsesordenen 2,6 milliarder kroner, hvoraf godt en milliard svarende til 40 procent hentes på det danske marked.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren