Artikel top billede

Facebook lægger udvikling ud som open source

Facebook udgiver dele af sin applikationsudviklings-platform som open source-software for at gøre det lettere for programmører at lave applikationer siden.

Computerworld News Service: Facebook kommer til at tilbyde 'det meste' af den kode, der kører platformen som open source plus implementering af de mest populære metoder og tags.

Det er endnu et skridt i Facebooks ordning for eksterne udviklere, der blev sat i gang for lidt over et år siden, da virksomheden åbnede platformen for dem.

Siden da har 400.000 udviklere lavet omkring 24.000 applikationer til Facebook.

Tiltaget er også en reaktion på Googles OpenSocial – et forsøg på at etablere et standard sæt af API’er (application programming interfaces), der gør det muligt for udviklere at lave social networking-applikationer, der kan køre på flere sider med mindre modifikationer.

Nonprofit-organisation

OpenSocial bliver generelt betragtet som en konkurrent til Facebooks platform, fordi iagttagere mener, det kan gøre det lettere for social networking sites at matche Facebooks store udvalg af tredjeparts-applikationer.

Yahoo, AOL og Myspace, Facebooks største konkurrent, hører til gruppen af tilhængere af OpenSocial.

I marts dannede de tre en nonprofit-organisation for at støtte OpenSocials platform som en neutral community-styret specifikation.

Med open source-delene af koden forventer Facebook, at det blandt andet vil være lettere for udviklerne at teste og tilpasse deres applikationer og lave deres egne værktøjer.

Facebook Open Platform – eller fbOpen som open source-delen af platformen hedder – kan udvides, så udviklere kan lave deres egne tags og API-metoder, lyder det fra Facebook.

Open source-delen af platformen indeholder REST API, FBML parser, FQL parser og FBJS sanitizer and proxy, oplyser Facebook.

Det meste af open source-koden bliver gjort tilgængelig via Common Public Attribution Licence, mens FBML parser er styret af Mozilla Public License (MPL).

Nød lærer nøgen kvinde...

Gartner-analytiker Ray Valdes kalder fbOpen et godt træk, der er nødvendigt for Facebook for at konkurrere mod OpenSocial.

”OpenSocial vinder terræn og bliver mere virkelig, hvor det tidligere stort set bare var en flok mennesker, der talte om specifikationen. Den specifikation bliver nu implementeret og taget i brug,” udtaler Ray Valdes.

Derudover var OpenSocial ikke særlig open sourced, men det har også udviklet sig til et punkt, hvor det nu er en reel del af open source-porteføljen til social networking-applikationer, siger han.

Tiltaget kommer også som en del af Facebooks reaktion på den overordnede tendens til større interoperabilitet væk fra 'walled garden'-sites og mod open web og data-portabilitet, lyder det fra Ray Valdes.

”Det var nødvendigt, at Facebook reagerede som de gjorde. Om virksomhedens tiltag er tilstrækkeligt, afhænger af populariteten blandt udviklere og partnere,” mener Ray Valdes.

Oversat af Mille Bindslev




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere