Den danske stat gør klar til et kæmpeudbud, der skal give mellem 50.000 og 100.000 statsansatte en ny fælles kommunikationsplatform.
Den nye platform er kendt under navnet Statens Kommunikationsplatform (SKP).
”Vi forventer, at hovedparten af staten skal gå over til den fælles telefoniløsning inden for en årrække,” siger kontorchef Martin Præstegaard for Statens Indkøbssekretariat i Økonomistyrelsen.
Styrelsen arbejder sammen med Statens Telecenter om udbudsmaterialet på det, som kontorchefen kalder 'danmarkshistoriens største udbud på området'.
”SKP bliver forpligtende for alle statsinstitutioner. Det kan vi naturligvis ikke gennemføre fra den ene dag til den anden, da nogle institutioner for nylig har investeret i nye løsninger, så det kommer til at foregå over en årrække,” siger Martin Præstegaard.
Kan bane vej for gratis stats-telefoni
Formålet med SKP er at skabe en fælles, fremtidssikret telefoniløsning, der også kan tale sammen med statens it-systemer.
Det giver, ifølge Økonomistyrelsens egen beskrivelse af projektet på styrelsens hjemmeside, mulighed for "i højere grad at lade arbejdsprocessor understøtte af telekommunikation. Der vil være et bredt udvalg af teknologier og stordriftsfordele, når nye funktioner skal tilføjes, og det vil være nemmere og mere fleksibelt at flytte medarbejdere imellem ministerier og styrelser", lyder det.
Det handler i praksis om at indføre eksempelvis IP-telefoni – der kan gøre det gratis at ringe mellem de statslige institutioner - og skabe bedre samspil med andre statslige løsninger som eksempelvis Borger.dk og fælles kalender.
Computerworld ville gerne have haft flere detaljer om projektet – eksempelvis om beløbsrammen -, men Økonomistyrelsens ansvarlige på området ønsker ikke at udtale sig, før udbudsmaterialet ligger klar. Det arbejde forventes at være afsluttet i slutningen af juni.
Led i statens it-centralisering
SKP-projektet hænger tæt sammen med det omfattende tværgående statsprojekt, Statens it-net
Projektet skal planlægge, designe og etablere det net (linier og udstyr) og tilhørende driftsorganisation (personale og processer), som gør det muligt at samle alle statens it-servere i et dataservicecenter.
”SKP er en naturlig forlængelse af den centralisering, der finder sted, når al statens administrative it samles i en ny enhed. Det er naturligt, at når selve it-administrationen bliver samlet centralt, så skal telefonien også være det,” siger Martin Præstegaard.
Han mener, at det giver rigtig god mening at centralisere håndteringen af telefoni, da det i statens institutioner typisk vil være de samme mennesker, der håndterer it og telefoni.
”Det er den organisatoriske begrundelse. Derudover har vi så helt klart en forventning om at kunne høste væsentlige stordriftsfordele på indkøbssiden,” siger han.
Han ønsker ikke at sætte beløb på de forventede besparelser.
Kun få får lov at byde på SKP
SKP-rammeaftalen, der vil bestå af telefonanlæg, applikationer, telefonapparater og tilknyttede tjenesteydelser, udbydes som begrænset udbud. Det betyder, at der vil blive gennemført en prækvalifikation, hvor staten inviterer en række leverandører til at byde på opgaven.
”Vi følger EU-reglerne. Det vil sige, at vi ser på, hvad de eventuelle leverandører har af økonomisk og teknisk kapacitet samt hvilke referencer, de har fra lignende opgaver,” siger Martin Præstegaard.
Man anvender typisk begrænset udbud, hvis det er et stort eller omfattende projekt, som det tager lang tid at skrive tilbud på.
Den nye rammeaftale om telefoniudstyr træder i kraft 1. januar 2009.