Torsdagens aviser om it

It-distributør frikendt for momssvindel. Telia vinder kampen om lyserød. Sikkerhedspas mod seksuelle tilnærmelser. Teledirektør tiltalt for groft skatte- og skyldnersvig. Regeringen lægger låg sag om el-milliarder. Universiteter forlanger håndskrevne eksaminer.

It-distributør frikendt for momssvindel

It- og teledistributøren Sunico, der var tiltalt for at have handlet med en momssvindler, er blevet frikendt i sagen om momssvindel for 4,2 millioner kroner. Selskabet tjente 1,3 millioner kroner på at handle med momssvindlerne, men retten fandt det ikke godtgjort, at Sunico handlede i ond tro. Bagmandspolitiet anker sagen til Landsretten. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Telia vinder kampen om lyserød

Det svensk-finske teleselskab TeliaSonera vandt i går retstvisten i Østre Landsret om retten til at benytte en særlig pink farve, magenta, som Deutsche Telekom forsøgte at få rettens ord for, at det tyske teleselskab havde eneret til at bruge, men det afviste Landsretten altså. (Børsen)

Sikkerhedspas mod seksuelle tilnærmelser

Børns Vilkår, Red Barnet og nystiftede Rådet for Større IT-sikkerhed anbefaler et 'pas' til unge, der færdes på nettet. Passet skal være en slags digital signatur, så de unge kan dokumentere deres alder over for hinanden, når de chatter på internettet eller mobilen, mener Rådet for Større IT-sikkerhed. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Teledirektør tiltalt for groft skatte- og skyldnersvig

En tidligere dansk teledirektør er blevet tiltalt for groft skatte- og skyldnersvig, fordi han ifølge bagmandspolitiet løj for skattevæsenet om at være flyttet til London, mens han reelt boede i Danmark. Derudover er teledirektøren tiltalt for i forbindelse med en akkordordning om skattegæld på 15 millioner kroner at have skjult værdier, herunder en Harley Davidson motorcykel, en autocamper, en Mercedes, to firhjulstrækkere og adskillige gældsbreve fra folk, der skyldte ham penge. Manden kræves idømt ubetinget fængselsstraf og en tillægsbøde på 9,9 millioner kroner (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Regeringen lægger låg sag om el-milliarder

Klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) forsøger at lægge låg på sagen om el-milliarderne, efter blandt andet Forbrugerrådet har krævet, at el-selskabernes overskudskapital på 50 milliarder kroner skal betales tilbage til forbrugerne frem for at blive brugt til for eksempel udbygning af bredbånd. "Pengene må tilbage til forbrugerne," siger Morten Messerschmidt (DF). (Berlingske Tidende)

Universiteter forlanger håndskrevne eksaminer

På mange videregående uddannelser må de studerende skrive deres eksamensopgaver i hånden, blandt andet fordi det er for dyrt med computere. Selv på IT-Universitetet i København skriver man nogle gange i hånden. Videnskabsminister Helge Sander forventer, at universiteterne efterlever regeringens ønske om at leve op til en "ambitiøs it-strategi så hurtigt som muligt. Studerende i dag skal ikke bruge fjer og blæk til eksamen", siger han. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere