Artikel top billede

Community-feber puster nyt liv i danske Groupcare

Dotcom-overleveren Groupcare nyder godt af erhvervslivets lyst til at gå populære og personlige webtjenester som Facebook og MySpace i bedene og satse på community-løsninger.

Danske Groupcare, der skabte sociale fællesskaber på nettet for medlemmer af eksempelvis fodboldklubber, ejerforeninger og familier længe før ”communities” og ”Web 2.0” blev buzz-words, har igen fået gang i butikken.

Groupcare øgede i 2007 omsætningen med 46 procent og udskiftede røde tal på bundlinjen i 2006 med et overskud på 2,2 millioner kroner.

Groupcare har siden etableringen i 1999 udviklet sig fra at være en underskudsgivende portalvirksomhed.

Dengang var selskabets eneste indtægtskilde annoncer

I dag er selskabet en en softwarevirksomhed, der tjener penge på at sælge software til virksomheder og organisationer, som ønsker at kommunikere og samarbejde over nettet.

Community-feber bag storvækst

”Vi er meget tilfredse. Vi har finpudset strategien og høster i dag frugterne af at satse på at sælge kommunikationsløsninger til det danske forenings- og organisationsmarked,” siger Steen Alexander, administrerende direktør for Groupcare.

Ifølge Groupcare kan en stor del af fremgangen i 2007 tilskrives den store interesse for personlige og sociale fællesskaber på nettet, som blandt andre de populære webtjenester Facebook og MySpace er udtryk for.

”Den udvikling har sammen med lanceringer af Educare og Membercare generet en ny, stor efterspørgsel for vores erhvervsrettede community- og medlemsadministrations løsninger,” siger Steen Alexander.

Groupcares fremgang i 2007 skyldes også, at selskabet kom på gaden med en ny udgave af dets oprindelige produkt, GC Community, mener Steen Alexander.

Softwaren er blevet skrevet om fra ASP til .Net, så organisationer i bedste Web 2.0-ånd kan implementere Groupcare i deres egne systemer.

Udviklingen kostede i 2006 på bundlinjen hos Groupcare, men Steen Alexander er overbevist om, at udviklingsarbejdet har været alle pengene værd.

”Vi har allerede fået 25 kunder til version 2.0 af vores software, og samtidig har satsningen på udvikling betydet, at vi i dag har en stor og voksende forretning på it-udviklingsopgaver,” siger han.

Groupcare har i dag 30 ansatte i København samt 50 ansatte i udviklingscentret i Bangladesh, og flere end 600.000 personer og 180 organisationer kommunikerer og samarbejder via løsninger fra Groupcare.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel
White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis