Artikel top billede

Arriva går i luften med gratis internet i jyske tog

Arriva giver DSB baghjul og er i luften med gratis internet til de danskere, der rejser med selskabets tog i Jylland.

Danmarks største operatør af kollektiv trafik, Arriva, lancerer i dag gratis internet til alle, der rejser med et af trafikselskabets tog i Jylland.

”Hvis den kollektive trafik skal være et reelt alternativ til bilen, er det vigtigt hele tiden at udvikle og forbedre det produkt, man tilbyder passagerne,” lyder det fra Arrivas kommunikationsdirektør Jan Wildau.

Med dagens lancering kommer Arriva på omgangshøjde med udlandet, hvor eksempelvis de svenske statsbaner i årevis har tilbudt trådløst net mod betaling til passagerne.

Herhjemme har Lollandsbanen lanceret en aftale, der giver gratis internet til dets rejsende fra den 15. juni.

Arriva betaler gildet

Hos Arriva er internetforbindelsen gratis for alle togets passagerer, men det kræver, at man i forvejen har en e-mailadresse, der fungerer som ens brugernavn, når man logger sig på Arrivas net.

Derudover skal man registrere køn og alder.

”Det er en simpel og smidig løsning, der giver passagerer let adgang til internettet og en høj hastighed på forbindelsen,” siger Jan Wildau.

Arriva betaler gildet, men tilbyder sponsorer plads i bannerannoncer øverst og nederst på siden. Der er dog ingen fare for, at kunderne kommer til at lide under popup-reklamer, forsikrer Arriva.

Den trådløse internetløsning er leveret af britiske Movera Networks, der i Danmark er repræsenteret ved Network Zone Relations (NZR).

De tilbyder tilsammen et trådløst bredbåndsprodukt, der er kendt under navnet Moovbox.

Bygger på Turbo 3G

Teknologien bruger tredjegenerations mobilantenner, så brugeren kan køre bil, bus og tog, imens han surfer på internettet via trådløst bredbånd i køretøjet.

Arriva benytter teleselskabet 3’s netværk, der giver dækning på 98 procent af Arrivas togstrækninger. Internetforbindelsen har en hastighed på 7,2 Mbit/s og er baseret på såkaldt Turbo 3G.

”Det vil sandsynligvis give togpassagerer en hastighed på omkring 2 Mbit/s,” siger Stine Green Paulsen, kommunikationschef hos 3.

Arriva giver DSB baghjul

Der er fremover internet i alle Arrivas 29 tog, der kører 90 procent af afgangene. Det gratis internet på Arrivas tog i Jylland bliver mandag indviet af videnskabsminister Helge Sander i Bording.

Med dagens lancering giver Arriva ærkekonkurrenten DSB baghjul på internetfronten.

DSB har i flere år talt meget om internet i togene, og selskabet har indgået en aftale med TDC, der giver danskerne mulighed for at gå på nettet i InterCity- og InterCitylyn-tog mellem København H og Århus H fra primo 2009.

Det bliver dog ikke gratis. Kun på DSB 1’ er internetadgang inkluderet i billetprisen, mens rejsende på en standardbillet skal købe adgang i toget som en ekstraydelse, eller anvende et eksisterende abonnement hos TDC Hotspot.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere