Artikel top billede

Dansk støtteordning uddeler millioner til spiludviklere

En ny støtteordning, New Danish Screen, har uddelt 2,7 millioner kroner til syv forskellige danske spiludviklere. Støtten er altafgørende for udvikling af spil, lyder det fra spiludvikler.

En lille dreng, der leder efter sin lillesøster i en mytisk verden mellem himmel og helvede. En syvårig dreng og en magisk pen. Samt den klassiske kamp mod en ærkeskurk.

Det er blot nogle af de ideer, der netop har modtaget et samlet beløb på 2,7 millioner kroner fra støtteordningen New Danish Screen, der yder støtte til spildemoer og prototyper.

Støtteordningen, der er en del af medieforliget, uddeler i alt 12 millioner kroner fra 2007 til 2010 til udviklere, der fokuserer på spil til børn.

Støtte altafgørende

I alt syv danske spiludviklere modtog støtte under New Danish Screen-ordningen i første runde.

En af dem var Tonic Games fra Aalborg, der er i fuld gang med udviklingen af et spil kaldet Befri Musika, hvor man skal redde en fantasiverden, Musika, ved at komponere musik.

Spilfirmaet modtog 700.000 kroner fra New Danish Screen til udvikling af en demo, hvilket er altafgørende for udviklingen af spillet.

"Støtteordningen betyder uendelig meget. Med støttebeløbet fra New Danish Screen og et tilsvarende fra EU's Mediadesk (EU-støtteordning til medier, red.), kan vi, suppleret op med penge fra egen lomme, nu på fuld tid koncentrere os om at færdiggøre spillet," siger Tom Nørregaard Andersen, administrerende direktør for Tonic Games, der har specialiseret sig i læringsspil.

Spilfirmaet har tidligere blandt andet lavet et spil til Jyske Bank, hvor bankens nye medarbejdere kan lære, hvordan de skal håndtere kunderne.

Næste uddeling af støttepenge fra New Danish Screen finder sted til efteråret.

Se selskaberne, der har modtaget støtte under New Danish Screen, og deres ideer her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere