Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Sydafrika appellerer ISO-godkendelse af OOXML

Sydafrika har som det første land klaget officielt over en ISO-godkendelsen af Microsofts OOXML-dokumentformat.

Computerworld News Service: Sydafrika har appelleret godkendelsen af Microsoft-dokumentformatet Office Open XML (OOXML) som en standard fra Den Internationale Organisation for Standardisering (ISO) og Den Internationale Elektrotekniske Organisation (IEC). Det meddeler ISO, som ikke udelukker, at flere lande vil følge i Sydafrikas fodspor.

ISO og IEC's fælles tekniske komite, JTC1, vedtog Office Open XML som en standard i en afstemning, der sluttede den 29. marts. Den hurtige proces, der ledte op til denne afstemning, er blevet bredt kritiseret af deltagere og observatører som alt for forhastet og med en for ringe standard til følge – selv om den endelige udgave af standarden – tre uger efter ISO's deadline – fortsat ikke er frigivet formelt.

Denne forsinkelse er en af grundene til appellen fra at den sydafrikanske standardorganisation, SABS.

OOXML er ikke en global standard

De sydafrikanske appel-breve til ISO og IEC er citeret fyldigt på standard-juristen Andrew Updegroves blog, og Open Malysia Blog har offentliggjort indscanninger af brevene.

"Indtil dette er afklaret, kan ingen sige, at OOXML er en 'global standard'," siger Andrew Updegrove.

Microsoft meddelte onsdag, at selskabet ikke vil understøtte ISO/IEC-godkendte version af OOXML i sin Service Pack 2 til Office-pakken, der bliver frigivet i første halvår af 2009. Det forventes først at ske i næste version af Office-pakken, der lige nu går under kodenavnet O14.

"Det vil formentlig betyde, at appellen vil blive taget mere seriøst. Hvorfor kæmpe voldsomt imod, når det ikke længere er noget, der haster?" siger Andrew Updegrove.

Flere klagepunkter

Den sydafrikanske standardorganisation klager blandt over, at den tekniske komite, der godkendte OOXML, ikke arrangerede nok møder, hvor komiteens medlemmer kunne have forsøgt at enes, at komiteen ved et møde i februar ikke fulgte sine egne regler for beslutningsprocessen, og at den endelige version af standardteksten ikke er blevet offentliggjort inden for 30 dage efter vedtagelsen.

Sydafrikanerne skriver også, at det forhastede forløb har skadet ISO's IEC's og de nationale standardorganisationers omdømme.

Ifølge den tekniske komites direktiver er det i sig selv et argument for at appellere, hvis et udkast til en standard skader ISO's eller IEC's omdømme.

Sydafrika er det første land, der har appelleret godkendelsen af OOXML. Appel-muligheden udløber den 29. maj, og ISO oplyser, at man derfor vil vente til begyndelsen af juni med at orientere om de næste skridt i processen.

I andre lande forsøger modstandere af godkendelsen at omstøde deres landes stemmeafgivelse.

Dette er tilfældet i Danmark, hvor Jens Kjellerup, der var medlem af Dansk Standards tekniske udvalg om sagen og it-chef ved magistraten for Børn og Unge i Århus Kommune, har klaget over det danske ja til OOXML.

Det har ikke været muligt at få kommentarer fra IEC, JTC1 eller SABS.

Oversat af Jens Møller Nielsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere