Computerworld News Service: USA's Handelskommission (ITC) vil undersøge en patent-klage fra halvleder-producent Tessera, hvori det hævdes, at 11 virksomheder har krænket virksomhedens patent på halvleder-chips.
Klagen fra Tessera, blev indgivet 21. april og omhandler 11 konkurrenters misbrug af Tessera's patent.
Selskabet indgav i december en lignende klage.
Denne tidligere klage var rettet imod 18 selskaber, herunder Acer og Kingston Technology, og klagen gik på, at virksomhederne havde krænket det samme patent som de 11 konkurrenter, der nu er under anklage.
vil have importforbud
Tessera har indgivet klagerne på bagrund af den såkaldte Sektion 337 i USA's lovgivning fra 1930.
Selskabet anmoder ITC om at nedlægge import-forbud i USA på de produkter, der krænker Tesseras patenter.
Ingen kommentarer fra de anklagede
ITC har indledt en undersøgelse af den tidligere klage i januar.
Den nye klage er rettet imod ASE fra Taiwan og to af virksomhedens datter-selskaber, ChipMOS Technologies fra Taiwan og to datter-selskaber, Siliconware Precision Industries fra Taiwan og et enkelt datter-selskab samt Stats ChipPac fra Singapore og denne virksomheds to datter-selskaber.
Talsmændene for tre af de anklagede selskaber har ikke reageret på en anmodning om kommentarer til Tesseras anklager.
Mange patentklager på it-området
Tesseras klager fokuserer hovedsageligt på fire patenter til halvleder-chips, der bruges i mange forskellige produkter, blandt andet mobiltelefoner, computere og digitale kameraer.
Virksomheden har anlagt sag an i Texas imod de udenlandske producenter.
Siden slutningen af 2007 har ITC iværksat undersøgelser af flere patent-klager, herunder en klage fra Trend Micro omhandlende patent af et antivirusprogram.
En klage fra computer-producent Ultra Products omhandlende et patent på en pc strømforsyning samt endnu en klage angående strømforsyning, denne gang fra IBM imod Asustek Computer.
Oversat af Jimmie Gustafsson