Artikel top billede

Sådan kan du starte din computer på to sekunder

Lynstart af computeren, nem installation af programmer og adgang til desktoppen alle steder fra. Det er løfterne fra Citrix, der ifølge IDC tager et stort skridt ind på virtualiseringsmarkedet.

Start din computer på to sekunder.

Det er blot ét blandt mange gyldne løfter fra infrastruktur-selskabet Citrix, der på sin virtualiserings-konference i Houston, USA, netop har sendt sit XenDesktop-virtualiserings-produkt på markedet.

Og IDC-analytiker Anders Elbak mener, at Citrix nu for alvor har meldt sig ind i virtualiseringskampen mod kæmpen VMware.

"Citrix kommer et stort skridt nærmere VMware med sit rendyrkede virtualiseringsprodukt, som er en ny måde at få leveret sin desktop på," siger han til Computerworld.

Anders Elbak fremhæver også, at Citrix kan levere løsninger, der er billigere end VMwares, hvilket derfor gør det spændende at følge kampen mellem de to selskaber.

"Desktop-virtualiseringen fra Citrix flytter dog næppe mange kunder fra VMware i første omgang, men det styrker selskabet på længere sigt, fordi eksisterende kunder og kunder på vej ind på virtualiseringsmarkedet ved, at Citrix tager virtualiseringen meget alvorligt," siger Anders Elbak.

Forbedret image-levering

XenDesktoppen er en virtuel desktop infrastruktur, hvor Citrix i samarbejde med det opkøbte selskab XenSource har indarbejdet en række nøglefunktioner, hvor selskabet selv fremhæver en forbedret og mere effektiv image-levering ud til definerede brugergrupper. .

Hvis en medarbejder eksempelvis skifter maskine vil vedkommende modtage samme skærmbillede lige med det samme, fordi adskillelsen af software og hardware i virtualiseringen gør det muligt at distribuere ét image med styresystem og ønskede programmer ud til den pågældende, pre-definerede medarbejder.

Tiltaget fra Citrix giver også medarbejderne muligheder for at få adgang til desktoppen med alle applikationer og dokumenter, uanset hvor de befinder sig, og samtidigt har it-administratoren med de centraliserede operativsystemer nemmere ved at installere, opdatere og supportere applikationer.

Desktoppen halter efter serverne

Anders Elbak mener dog ikke, at en starttid på to sekunder for alvor batter som salgsargument.

"Derimod er de klassiske årsager til virtualisering som besparelser på strøm og bedre udnyttelse af hardwaren, der spiller ind med XenDesktoppen," siger han.

Udspil fra VMware

Han forklarer samtidigt, at VMware givetvis vil komme med et seriøst modsvar inden længe.

Det skyldes, at desktop-virtualisering er et forholdsvist nyt og uudnyttet område, som halter langt efter server-virtualiseringen, hvor VMware har domineret markedet siden starten af årtusindet.

VMware proklamerede faktisk allerede i går, at selskabet nu tilbyder en lang række værktøjer til desktop-virtualisering herunder træningsmoduler for it-administratorer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere