Trådløst netværk i frimærkestørrelse

Broadcoms nye AirForce One wi-fi-chip er så lille, at den kan være i mobile enheder som for eksempel mobiltelefoner, MP3-afspillere og digitalkameraer.

Indhold

Med en wi-fi-chip på størrelse med et frimærke bliver det nu muligt at få plads til trådløst netværkskort i mobile enheder. Broadcoms AirForce One chip er den første wi-fi-løsning i verden, der er baseret på en enkelt chip.

Ifølge producenten er AirForce One-chippen 85 procent mindre end konkurrenterne på markedet, og den bruger helt op til 97 procent mindre strøm end nogle af de andre løsninger. Den første chip i AirForce One-serien hedder BCM4317.

Mens lignende trådløse løsninger behøver flere chips og en række adskilte komponenter, har AirForce One-chippen integreret en 2,4 gigahertz radio, forstærker, IEEE 802.11b baseband processor, medium access controller (MAC) og alle andre nødvendige komponenter på et enkelt stykke silicium.

Denne integration af alle de små dele har overflødiggjort mere end hundrede løse komponenter og på den måde gjort enkelt-chip-modulet væsentlig mindre end traditionelle mini-PCI wi-fi-løsninger.

Broadcom er i øvrigt ikke alene om at sende små wi-fi løsninger på gaden. Philips Semiconductors, den afdeling under Philips, der fremstiller chips, skulle efter sigende også være klar med en wi-fi løsning i reduceret størrelse.

Philips' løsning består dog ikke af en enkelt chip, men i stedet af en pakke med to chips, der er noget mindre end de eksisterende på markedet. Samtidig forventes det, at Philips introducerer en endnu mindre 802.11b-chip i første kvartal af 2004.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere