Artikel top billede

Hundredtusinder kræver at Microsoft redder XP

Flere end 200.000 har skriftligt bedt Microsoft om at lade Windows XP blive på markedet.

Computerworld News Service: Flere end 200.000 har skrevet under i de fire måneder, der er gået, siden InfoWorld arrangerede en underskriftsindsamling.

På SaveXP.com opfordredes virksomheder og enkeltpersoner til at skrive under på en opfordring til Microsoft om at lade Windows XP blive på markedet efter den ellers planlagte slutdato for salg af produktet 30. juni.

15. maj talte indsamlingen 200.805 underskrifter, eksklusiv duplikater og falske navne.

"Vi er stolte og en lille smule forbløffede over, at så mange mennesker fra hele verden har følt så stærkt et behov for at beholde XP på markedet," udtaler chefredaktør Galen Gruman.

"Vi havde hørt brokkeri i løbet af 2007 på grund af utilfredshed over Vistas høje hardwarekrav, tvivlsomme ændringer i brugergræsneflade, langsomme ydelse og inkompatibilitet med tredjepartssoftware, men ingen ønskede tilsyneladende at tale om det offentligt. Det ændrede sig, da denne underskriftsindsamling blev lanceret 14. januar," siger han.

Vista betegnet som historisk flop

Kampagnen har forårsaget en mediestorm med indslag i de fleste større aviser og nyhedssites, på blogs og i radioprogrammer. For nyligt bemærkede Business Week for eksempel i en artikel om erhvervslivets stigende brug af Macintosh, at Windows Vista måske var et af de største flop i teknologiens historie.

En anden artikel bemærkede, at store virksomheder som General Motors og Alaska Airlines springer Vista over og venter i stedet på den næste version af Windows, der har kodenavnet Windows 7.

Og et større teknologianalysefirma har advaret, at Microsofts mange fejltrin med Vista er i færd med at sætte selve Windows-franchisen over styr.

Nægter at modtage underskrifter

For et par uger siden syntes Microsofts CEO Steve Ballmer at antyde, at virksomheden måske ville udsætte XP's slutdato – noget, der allerede var blevet gjort for et halvt år siden, da datoen blev udsat fra 31. december 2007 til 30. juni 2008, på grund af kundemodstand overfor Vista.

Microsofts PR-firma, Waggener Edstrom, var dog hurtig til at benægte, at der skulle være ændringer på vej, hvilket antydede, at de, der ønskede at beholde XP, var et lille mindretal.

Gennem sit PR-firma afviste Microsoft at mødes med InfoWorld for at modtage underskriftsindsamlingen og diskutere de af virksomhedens kunders bekymringer, der havde skrevet under.

Kun til fattige

Microsoft har gentagne gange udtalt at være tilfreds med salget af 140 millioner kopier af Vista, et tal, som analytikere og presse gentagende gange bemærker, inkluderer de kopier af Vista, der er preinstallerede på forbrugercomputere (hvor XP ikke har været en valgmulighed siden foråret 2007 hos de fleste forhandlere) samt kopier solgt til virksomheder, der har udnyttet deres ret til at 'nedgradere' deres systemer til XP. Der er ingen data om frivilligt optag af Vista.

Microsoft har forlænget XP's liv til computere under 2.000 kroner og til computere til fattige lande – ingen af disse typer computere kan køre det mere ressourcekrævende Vista.

Men Dell er gået et skridt videre ved at meddele at ville installere XP på udvalgte systemer efter 30. juni ved brug af muligheden for en nedgraderingslicens fra Microsoft, hvor en kunde betaler for Vista Business eller Vista Ultimate, men som i stedet får XP installeret.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere