Artikel top billede

Reportage: SAP lover Blackberry-integration

Sapphire, Berlin: Integration mellem SAP's applikationer og PDA'en Blackberry er et af de løfter, der vækker stor opmærksomhed på SAP-konferencen Sapphire 2008.

Berlin: Trådløs integration mellem kalenderen i PDA'en Blackberry og SAP's forretningsapplikationer var en af de annonceringer, der vakte opmærksomhed, da SAP's afgående topchef Henning Kagermann her til morgen åbnede brugerkonferencen Sapphire 2008.

"Vi er helt klart Blackberry-entusiaster, så den integration er bestemt noget, vi kan bruge," fortalte en af messedeltagerne John Tholstrup-Bendtsen, der er CRM-afdelingsleder hos Grundfos.

9.000 messegæster

Sapphire har indtaget Berlin, men desværre er den store tyske konference med mere end 9.000 deltagere langt fra den eneste konference i disse i dage i den tyske hovedstad, så der er langt mellem taxaerne og i den grad også langt fra pressens hotel til det kæmpestore konferencecenter.

Temaet på årets Sapphire-konference er 'Business beyond Boundaries' – forretning uden grænser.

Det er et tema, som, lover programmet, vil blive "udforsket" af såvel Henning Kagermann som hans med-administrerende direktør Leo Apotheker.

Også onsdagens hovedtaler, John Schwartz, der er administrerende direktør for business intelligence-virksomheden Business Objects, som SAP overtog for nylig vil kigge nærmere på emnet.

En årvågen it-chef

Forretningsverdenens grænser flytter sig, og det kræver en årvågen it-chef og opdaterede applikationer at følge med det stadig jomfruelige årtusindes udfordringer.

"Netværk er relevante for alle. Det gælder både de personlige og de teknologiske, men ofte bliver det at netværke så komplekst, at du må have en stærk fyr i midten til at orkestrere dine netværk," siger Henning Kagermann.

Ifølge Kagermann kan vigtigheden af netværk og netværkssamarbejde i alle afskygninger ikke understreges nok. For at sætte en tyk streg under det budskab tonede blandt andet Legos danske direktør Jørgen Vig Knudstorp frem på storskærmen og understregede, at uden netværk såvel på et forretningsmæssigt som på et informationsteknologisk plan – jamen så går det slet ikke.

En lille smule ironisk al den stund, at netop Lego for år tilbage smed SAP på porten, fordi den tyske softwarekæmpe ikke kunne få sine løsninger til at køre som planlagt hos den jyske legetøjskoncern. Nu er Lego og SAP igen så gode venner, at Lego fremhæves som en 'business case'.

På en pressekonference senere på dagen medgiver de to administrerende direktør, at SAP i år har været presset af en svag euro og et amerikansk marked, der har udviklet sig noget ringere end forudset.

"Ikke desto mindre voksede SAP's omsætning i kerneforretningen med 24 procent i årets første kvartal, og vi har en tocifret vækst i omsætningen i samtlige vores væsentlige markeder," siger Leo Apotheker.

SOA her og SOA der…

Både blandt brugerne og hos talerne høres tit konceptet SOA (ServiceOrienteret Arkitektur), og det er tydeligvis et område, som SAP kaster mange ressourcer efter.

"Men vi venter ikke på, at et standardiseringsorgan dikterer nogle retningslinjer. Vi kører på med vores måde at tackle SOA, og så må brugerne beslutte, hvad der bliver den gældende standard," slog Henning Kagermann fast.

På trods af de vanskelige tider henter SAP stadig nye kunder og de to topchefer var tydeligvis godt tilfredse med at kunne annoncere en ny "kæmpekontrakt" med Daimler AG, der i kølvandet på den nye kontrakt kommer til at have i omegnen af 100.000 SAP-brugere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere