Men Danmark er i dag langt fra alene om at udnytte nye løsninger og teknologier til at forbedre miljøet samtidig med, at virksomhederne også tjener penge. Landene omkring os er i dag på højde med eller foran Danmark, når det gælder miljøbeskyttelse og erhvervsliv, der tjener gode penge på at udvikle og sælge grøn teknologi.
I 1970'erne var Danmark det første land i verden, der fik et miljøministerium, eller Ministeriet til Forurenings-bekæmpelse, som det hed.
Forretningsfolk og idealister i skøn forening var med til at starte et dansk industrieventyr i skikkelse af en vindmølleindustri og en spildevandsteknologi, der stadig i dag er med til at sikre den høje danske velstand.
De nye eksporttal viser, at eksporten af miljø- og energiteknologi steg fra 46 milliarder kroner i 2006 til 52 milliarder i 2007.
Sats på grønne it-løsninger
"Danmark var blandt de første i verden til at lave miljølovgivning. Vi satte filtre på skorstene, rensede spildevand og udviklede mere energieffektive løsninger og vedvarende energi. Prøv at se, hvad det er, vi eksporterer i dag: Det er spildevandsløsninger, det er pumper, det er vindteknologi i stor stil. Nogle af de områder, hvor vi var blandt de første i verden, er noget af det, vi lever højt på i dag," siger Connie Hedegaard (K).
Som minister for klima og energi følger hun de økonomiske nøgletal for udviklingen inden for sit ressortområde. Her kan hun konstatere en eksportstigning inden for gruppen energi- og miljøteknologi, der er fire gange så stor sammenlignet med andre vareydelser.
"Dette område genererer vækst, indtægter og arbejdspladser i Danmark. Men hvis det også skal være sådan om 20 og 30 år, så skal vi satse massivt på at udvikle brændselsceller, el-biler og grønne it-løsninger og -systemer, der for eksempel kan føre energioverskud fra husholdningen tilbage til forsyningsnettet.
Vi skal have intelligente hjem, der kan bruge energien, når virksomhederne ikke har brug for den. Vi skal satse på teknologier, der kan sætte vaskemaskinen i gang, når der er overskud af billig, vindproduceret el i nettet. Der er et enormt potentiale for intelligent energistyring," mener Connie Hedegaard.
Et marked i lodret vækst
Klima- og energiministeren erkender, at det er hårde odds. Mange virksomheder verden over arbejder med klimateknologier.
"Vi taler om et marked, der er i nærmest lodret vækst. Danske forretningsfolk er langt fra de eneste, der har set de interessante potentialer," siger hun.
Hun ser first mover-effekten, i dag som i 70'erne, som afgørende for, at et grønt it-eventyr kan bygge videre på succesen med de danske vindmøller.
"Når vi ikke er alene om at have opdaget mulighederne, og konkurrencen øges uge for uge, skal vi stramme os an. Både der, hvor vi er i front, og på nye områder."
Hun opfordrer virksomhederne til at sætte initiativer i værk nu.
"Betragt det, at Danmark skal være vært for klimatopmødet i 2009, som en anledning. Tænk energiforbrug ind i produktionen, stil krav til leverandører, fortæl de gode historier. Vi skal ikke fortælle om det, vi har gjort. Selv om historien om, at Danmark har haft vækst uden at øge energiforbruget nævneværdigt, egentlig er ganske god," siger Connie Hedegaard.
Med Danmark som vært for FN's klimatopmøde i 2009 har dansk erhvervsliv fået et udstillingsvindue og en platform forærende, der er helt unik.
"Det handler ikke om at brande det, vi allerede kan. Det skal være ligesom, når man får gæster derhjemme: Man ser at få ryddet lidt hurtigere op, end man måske ellers ville have gjort," siger hun.
Mange gør noget
Selv om konkurrencen om markedet for grønne teknologier er massiv og voksende, ser Connie Hedegaard imidlertid stadig positivt på de danske muligheder for at gøre sig gældende og høste afgørende markedsandele.
"De, der kommer først til markedet, har en bedre chance for at få en pæn del af markedet, end de sidste. Og danske virksomheder har meget at byde på."
Her er de gode eksempler
Hun peger på de gode eksempler med store brugervirksomheder, der tænker miljøbevidst og dermed efterspørger it-industriens løsninger på intelligent energistyring, mere hensigtsmæssig indretning og køling af datacentre, dvalefunktioner på it-udstyr og forsvarlig bortskaffelse af it-produkter.
"For eksempel har Danske Bank meldt ud, at den inden for få år vil være CO2-neutral. Flyselskabet SAS har sat mål for reduktion af energiforbruget per passager.
Danfoss siger, det vil være et clean tech-selskab. Der er mange, der gør noget," siger hun.
Tidsfaktoren er afgørende
Viden om, hvordan man trimmer sin virksomhed grøn, skal ud til en større offentlighed. De store virksomheder klarer det ofte glimrende selv, mener Connie Hedegaard.
"Næste hurdle er de mange små og mellemstore virksomheder, der er så mange af i Danmark. Vi skal gøre det overkommeligt for dem at komme i gang.
I forbindelse med energiaftalen er der etableret et videncenter, der kan sprede viden om muligheder og løsninger," fortæller Connie Hedegaard.
Netop viden om mulighederne har vist sig at være en af de helt store barrierer.
"En chef for Grundfos fortalte mig, at virksomheden har udviklet en energibesparende pumpe, som næsten ikke bliver brugt, fordi dem, der skal installere pumperne, ikke kender den og derfor ikke råder kunderne til at købe den.
Alle brancher skal blive bedre til at sprede gode erfaringer. Det er jo ikke ligegyldigt, om det tager 5 eller 30 år at implementere de her løsninger. Vi skal være hurtigere. Tidsfaktoren betyder meget i forhold til klimaforandringerne. Ikke mindst i forhold til store markeder i Asien," siger Connie Hedegaard.
Klima- og energiministeren vil ikke uddele karakterer til den danske it-branche, når det gælder om at tænke og agere grønt.
"Men jeg kan konstatere, at jeg hyppigere bliver inviteret ud i sammenhænge, hvor grøn it er på dagsordnen. Det er tydeligt, at aktivitetsniveauet på dette område er højt."
Et område, hvor it-branchen skal blive bedre
Connie Hedegaard mener dog nok, at it-branchen bør være mere offensiv i at informere brugerne om, hvilke muligheder de har.
"Jeg tror, at folk gerne vil være grønne, hvis de bliver informeret, og at det er enkelt at blive det. Her kan it-branchen hjælpe med at fortælle, at for eksempel fladskærme er langt mindre energiforbrugende end de gamle skærme. Jeg tror faktisk, at mange mennesker ikke har hørt det budskab. Inden et budskab når ud i sidste led, skal det siges mange, mange gange," erkender hun.
Et mærkningssystem om energiforbrug, som danskerne efterhånden har taget til sig, når de køber hårde hvidevarer, hilser ministeren velkomment.
"Det er en glimrende ide, men det skal være på EU-
niveau. Der er ingen tvivl om, at mærkning virker. Se på de mest miljøskånsomme brændeovne, der i dag sælges under Svanemærket. Det tager et par år, og så kører det. Jeg tror ikke, at et lignende budskab står lysende klart, når det gælder computere."
Uambitiøs aftale utænkelig
Det klimatopmøde, som Danmark og Connie Hedegaard er vært for i december næste år, er udset til at være kulminationen på en international konferencerække, der strækker sig tilbage til Kyoto-aftalen i Japan i 1997, hvor mange af verdens lande satte mål for at begrænse CO2-udledningen.
Aftalen om at begrænse udledningen af CO2 og en række andre drivhusgasser blev forlænget i 2005, dog stadig uden at en af verdens største udledere af CO2, USA, ville binde sig til reduktioner.
Connie Hedegaard mener, at en aftale uden tilslutning fra USA på klimatopmødet i København, er nærmest meningsløs.
"Ønskemålet er, at vi får en ambitiøs global aftale med alle de store aktører som deltagere. USA skal være med, og der skal være mål for, hvornår Indien og Kina vil stabilisere deres udledning. Men uanset hvad vi gør, skal 190 lande være enige," siger hun.
Det er ingen sag at lave en aftale uden ambitioner. En uambitiøs klimaaftale kunne underskrives i morgen, siger hun.
"Derfor er det lidt farligt at skabe forventningen om, at der skal komme en aftale i 2009, når vi samtidig ved, at det ikke skal være en aftale for enhver pris. Landene er enige om, at det skal slutte i København, men en dårlig aftale er ikke en mulighed.