Artikel top billede

Simulator-firma konkurs midt i mobildata-boom

Dansk firma bag netværks-simulator til mobildata er gået konkurs. Det sker netop som udbygningen af mobilt bredbånd boomer hos teleoperatørerne.

"Vi var for tidligt ude i forhold til, hvor hurtigt markedet bevægede sig."

Det siger Erik H. Nielsen, der indtil 24. april var administrerende direktør i it-firmaet Commwyse. Den dag slap pengene nemlig op, og firmaet gik konkurs, fortæller direktøren, der selv er medstifter af firmaet, og som brugte tirsdagen på at pakke sammen på firmaadressen.

Firmaets hovedopgave har bestået i udviklingen og lanceringen af en simulator til planlægning af datatrafik på operatørernes mobilnet.

Et produkt, som Comwyse i løbet af årene har investeret 24 millioner kroner i. Ifølge Erik H. Nielsen et færdigudviklet produkt møntet på netværksoperatører med eget net, og som netop nu alle sætter antenner op i døgndrift for at indfri de krav om 80 procent dækning, som UMTS-licenserne kræver.

"Alle troede på, at det ville komme i gang for nogle år siden, men det skete ikke. Det er faktisk først her på det seneste, med turbo 3G, at det rigtigt er begyndt at gå stærkt," siger Erik H. Nielsen.

Firmaet havde kort før konkursen endelig fat i den lange ende med en stor kunde og et marked, der er vendt. Men så løb firmaet altså tør for penge, fortæller Erik H. Nielsen.

"Nu er behovet kraftigt stigende. Og det gør det endnu mere ærgerligt. Det er meget træls," siger Erik H. Nielsen.

Ideen er sikret

Ifølge direktøren er den idé og den know-how, som produktet bygger på, pakket ind, så det er muligt at sælge til et andet selskab, hvor det kan køres videre.

"Det har vi gjort os meget umage for," siger han.

Men det er for tidligt at vurdere, om den mulighed skal realiseres, fortæller Erik H. Nielsen. Firmaet er sammen med kurator ved at finde ud af om det skal ske.

"Vi skal ud og vurdere interessen for det," siger han.

Commwyse har ifølge direktøren næsten ingen gæld. Men som han siger, går man konkurs, fordi man ikke kan betale sine regninger. Alligevel er firmaet sluppet for større gæld.

"I et selskab som det her er langt den overvejende del af omkostningerne lønninger og den forpligtigelse, der ligger i at have medarbejdere," siger Erik. H. Nielsen, der var direktør for syv ansatte i Commwyse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer