Artikel top billede

Sam Palmisano, Big Blues CEO og bestyrelsesformand, og Eric Schmidt, Googles CEO og bestyrelsesformand, drillede hinanden som gamle golfkammerater og roste hinandens virksomheder. Billedmanipulation: Ritz

Google og IBM knytter tætte bånd

Google og IBM deler visioner for fremtiden om åbne standarder, forskning og udvikling og planlægger et serviceorienteret partnerskab.

Computerworld News Service: Imens Microsoft har jagtet Yahoo, søger Eric Schmidt, Googles CEO og bestyrelsesformand, et stærkere forhold til IBM - noget som Big Blues CEO og bestyrelsesformand, Sam Palmisano, virker vældig interesseret i.

Schmidt, som talte ved IBM's PartnerWorld-konference, delte senere scenen i Nokia Theater i Los Angeles med Palmisano for at diskutere cloud computing, globalisering og andre emner.

De to direktører drillede hinanden som gamle golfkammerater, roste hinandens virksomheder og gav kun sjældent ordstyreren Pankaj Ghemawat, professor i global strategi ved IESE Business School i Barcelona, en chance for at stille spørgsmål.

Google og IBM samarbejdede sidste år om et cloud computing-agtigt system – en platform til at levere skalerbare it-løsninger som tjenester – og overdrog det derefter til brug på universiteter. Det var et pilotprojekt, men i dag er det tydeligt, at det ikke var sidste gang de to virksomheder samarbejdede.

Google ønsker erhvervskunder til sine applikationer, som leveres som tjenester via cloud computing. For at få det til at ske, har virksomheden brug for IBM.

Ens verdensbilleder

Som svar på et spørgsmål om IBM fra undertegnede, udtalte Schmidt efter foredraget, at IBM er en af 'strategiens hovedpiller' til at nå erhvervskunderne.

"Kunder kan lide at købe fra stærke salgsafdelinger, der leverer ægte kvalitetsservice, og det er IBM en af de bedste til," udtalte han.

Palmisanos gav for sit vedkommende udtryk for et verdensbillede, der harmonerer meget godt med Googles, da han fortalte sit publikum til PartnerWorld-konferencen, at 'pc'en er på tilbagetog' og erstattes af netværks-infrastrukturer.

I samme dur, meddelte IBM denne uge at ville tilbyde en iTunes-lignende model til at levere applikationer til små og mellemstore virksomheder.

Fortsættes...

Konkurrent til Microsoft

Virksomhedens Blue Business Platform vil levere komplet og integreret software fra enten IBM eller deltagende uafhængige softwareproducenter. Dens Global Application Marketplace vil inkludere applikationer og tjenester leveret via et online katalog direkte til en brugers server samt web 2.0-lignende brugervurderinger af produkterne.

IBM omtaler det officielt som en direkte konkurrent til Microsoft på det marked.

Og der vil muligvis være andre, mindre åbenlyse fordele ved et samarbejde mellem Google og IBM.

IDC-analytiker Frank Gens udtaler, at de to virksomheder sandsynligvis ønsker at samle deres udviklingstalenter i udviklingen af en cloud computing-platform samtidig med at bakke den op med begge deres varemærker.

Og kombinationen af Googles coolness-faktor med IBM's troværdighed i erhvervslivet kan styrke accepten af cloud erhvervsplatformen.

Detaljer om nye cloud-systemer

I dag udvikler IBM Blue Cloud, som er et system, der vil gøre det muligt for virksomheder at bygge cloud-systemer som en måde at levere tjenester internt via en cloud eller til eksterne brugere. Der er planlagt en offentliggørelse af detaljer om systemet indenfor den næste måneds tid eller to.

Palmisano udtaler, at han tror, at han og Schmidt deler et fælles syn på fremtiden, som inkluderer forpligtelse til standarder og åbne arkitekturer.

Ifølge Schmidt ligner IBM og Google hinanden på mange måder i forhold til 'udviklingsorienterede kulturer' og understøttelse for samarbejde.

Palmisano udtaler, at det er afgørende for IBM at opretholde et stærkt forsknings- og udviklingsfokus, for "ellers ville hans forskere gå – og de ville gå over til Google."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere