Artikel top billede

Yahoo passerer Microsofts sidste tidsfrist uden en lyd

Microsofts tidsfrist for en fredelig løsning i overtagelsesforsøget af Yahoo udløb lørdag - uden en løsning. Nu skal Microsoft bestemme, om selskabet skal tage den krigeriske vej - eller helt droppe Yahoo.

Lørdag udløb den tidsfrist, som Microsoft havde givet Yahoo til en fredelig løsning på Microsofts målrettede bejleri som køber af selskabet.

Trods massivt pres lykkedes det ikke parterne at nå frem til en aftale inden fristens udløb.

Det betyder, at Microsoft nu skal beslutte sig for, om selskabet – som varslet – vil indlede et fjendtligt overtagelsesforsøg af Yahoo, eller om selskabet helt vil droppe overtagelses-forsøget og i stedet søge andre veje.

Ganske vist har Microsoft tidligere i kontante vendinger meget kraftigt bedyret, at selskabet ville søge den krigeriske vej, hvis ikke Yahoos bestyrelse makkede ret.

De udmeldinger blev imidlertid blødt kraftigt op i sidste uge af både Microsoft-topchef Steve Ballmer og økonomidirektør Chris Liddell, som begge meddelte, at Microsoft fortsat også arbejder med et scenarie om helt at droppe forsøget på at overtage Yahoo.

”Som vi har meddelt bestyrelsen for nylig, vil vi genoverveje vores alternativer, medmindre der sker fremskridt i løbet af weekenden,” lød det her fra Microsofts økonomidirektør, Chris Liddell.

Ingen kommentarer

Ingen af de to selskaber har i weekendens løb ønsket at kommentere tidsfristens udløb.

Ifølge The Wall Street Journal har de to selskaber holdt en stribe møder i de seneste par uger, men trods fremskridt er det altså ikke lykkedes at nå frem til en endelig aftale.

Yahoos bestyrelse har hele tiden arbejdet ihærdigt på at overbevise Microsoft om, at Microsoft undervurderer Yahoos reelle værdi, mens Microsoft omvendt har fastholdt, at prisen på et par hundrede milliarder kroner er fair.

Meget tyder da også på, at Yahoo for tiden har en høj værdi, primært fordi Microsoft med den svulmende pengetank er interesseret i selskabet.

Yahoo har siden Microsofts tilbud i begyndelsen af februar haft forhandlinger med en lang stribe alternative ejer-emner. De tæller Google, AOL, Disney og News Corp, ligesom forskellige alternative scenarier med delte ejerskaber har været nævnt.

Endnu har intet alternativt scenarie dog åbenbaret sig. Microsofts tilbud er fortsat det eneste reelle, som Yahoo har at forholde sig til.

Meget tyder på, at Microsoft har været overrasket over Yahoos modvilje mod at lade sig opsluge. Det kan tælle med i selskabets overvejelser om helt at droppe tilbuddet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere