Computerworld News Service: Gartners CRM-forudsigelse er baseret præliminære salgstal for 2007 hvor markedsværdien lå på cirka 37 milliarder kroner.
Gartner forudser, at den samlede værdi af markedet vil være cirka 42 milliarder i 2008. Til sammenligning var den totale værdi af markedet 30 milliarder i 2006.
Ifølge en talskvinde fra Gartner vil tendensen fortsætte i adskillige år, og CRM markedet vil i 2012 runde 61 milliarder kroner i omsætning.
Stabil efterspørgsel
Den svage dollar har bidraget til den høje markedsværdi i 2007, og selv om væksten overordnet set er stærk, vil vi se en nedgang på grund af de øjeblikkelige økonomiske tendenser på verdensplan. Dette vil dog kun kunne påvirke det langsigtede billede i en lettere grad, fortæller Gartner.
Selv om efterspørgslen på CRM produkter fortsætter ufortrødent forventer Gartner en dæmpning af markedet i 2008. Dette er en afspejling af den nuværende økonomiske situation. Analysefirmaet forventer en samlet vækst for perioden 2007-2012 på 11.1 procent. Tidligere forudsigelser, fra juli 2007, var på 11.9 procent.
SAAS står for væksten
Væksten bliver drevet fremad af SAAS produkter (software-as-a-service), som i 2007 stod for 14 procent af markedets samlede omsætning, hvilket er lige omkring 4,7 milliarder kroner.
Open-Source CRM laver stadigvæk ikke de store indhug i markedet, og Gartner forudser at Open-Source produkter fortsat vil sidde på under 1 procent af segmentets markedsandele igennem 2008.
Geografisk set foregik den største portion af salget i 2007 i Nordamerika, hvor 20 milliarder kroner blev omsat på markedet. Til sammenligning blev der omsat for knap 12 milliarder i Europa i samme periode.
Nye markeder vil spille en stor rolle i de kommende år, og fjernøsten vil have den største vækstkurve over perioden 2007-2012. Sydamerika vil opleve en stigning på 16.6 procent i perioden, og Mellemøsten samt Afrika vil opleve en stigning i salget på cirka 12.9 procent, ifølge Gartners rapport.
Kamp om markedsandelene
Ifølge Gartner vil vi se en stor omvæltning af CRM markedet, med mange fusioner og konsolideringer til følge. Det er kun en lille håndfuld af virksomheder som kontrollerer mere end halvdelen af markedets andele.
Derudover er det hundredvis af små virksomheder som sidder på de resterende andele. Gartners rapport skriver følgende om denne tendens:
"Disse specialiserede virksomheder er ofte attraktive mål for en virksomhedsovertagelse, når de større virksomheder forsøger at udvide deres softwareportefølje eller etablerer sig i en ny region."
Oversat af Jimmie Gustafsson