Digital radio i bilen

Blaupunkt har netop lanceret en ny digital bilradio, der blandt andet kan optage radioprogrammerne digitalt og afspille MP3-musik.

Indhold

Støj på udsendelserne og signaler, der falder ud, er ikke usædvanligt, når man hører radio i bilen. Men med nye digitale bilradioer skulle den slags irritationsmomenter være ryddet af vejen.

Blaupunkt har introduceret en ny digital radio, der er udstyret med såkaldte DAB-modtagere. DAB (Digital Audio Broadcasting), er et digitalt transmissionssystem, der skulle give hørbart bedre modtageregenskaber. Det fjerner simpelthen de typiske forstyrrelser, som man kender eksempelvis fra bilradioer.

Desuden ligger alle DAB-kanaler på samme frekvens, hvilket betyder at man ikke skal søge efter kanaler som på en almindelig FM-kanal.

Woodstock DAB53, som den nye digitale radio fra Blaupunkt hedder, har en DAB-modtager indbygget i et kabinet, der er af samme størrelse som dem, man kender fra almindelige bilradioer. Man kan man optage de programmer, man hører i radioen, med et enkelt tryk på en knap. Optagelserne gemmes på et multimediakort (MMC).

Med multimediakortet og det indbyggede cd/MP3-drev kan man både spille almindelige cd'er og MP3-musik, mens man er på farten.

Radioen er desuden udstyret med den digitale tuner DigiCeiver, som sørger for at FM, MB og LB radiomodtagelse er i en høj lydkvalitet.

Woodstock DAB53 kan forbindes med et håndfrit telefonsystem og en multi-cd-boks. Desuden findes der en funktion, som, kombineret med et navigationssystem, kan hjælpe med at finde en alternativ rute, hvis man for eksempel støder ind i en kø.

Det digitale transmissionssystem er efterhånden ved at være fuldt udbygget i Danmark og man kan læse mere om programudvalget hos DR.

Radioen kommer på gaden i løbet af efteråret og kommer til at koste 4.499 danske kroner med moms.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere