Artikel top billede

Danmark i spidsen med online-dating

Næsten hver 10. dansker søger kærlighed på nettet, hvilket kan være verdensrekord. Flere har dobbeltprofiler med forskellige målsætninger, lyder det fra en netdating-forsker.

Rigtig mange danskere klikker efter kærligheden på nettet.

Faktisk er det næsten hver 10. voksne dansker uanset civil status, der klikker rundt efter en kæreste fra en online-datingprofil.

Det viser en undersøgelse, som Computerworld har foretaget i samarbejde med analyseinstituttet Userneeds, hvor over 1.000 online-danskere er blevet spurgt, om de har en dating-profil på nettet.

"At næsten hver 10. dansker har en dating-profil, kommer ikke bag på mig. Det skyldes, at Danmark måske er det land, der er længst fremme med online-dating," forklarer lektor Charlie Breindahl fra Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet.

Han har forsket i netdating siden 1999 og peger på, at Skandinavien sammen med USA er de steder i verden, hvor befolkningerne er længst fremme og mest rutinerede udi net-datingens kunst.

Charlie Breindahl forklarer dog, at der ikke foreligger statistiske opgørelser omkring brugen af netdating i mange andre lande.

Dobbelt-profiler på dating-markedet

Dating.dk er klart det største online-kærestemarked i Danmark.

Det over ti år gamle website reklamerer med, at der er over 530.000 kærlighedssøgende profiler.

Computerworld-undersøgelsen viser dog, at det kun er fem procent af online-danskerne svarende til knap en kvart million danskere, der har en profil på dating.dk. Resten søger lykken på andre dating-sites.

Fortsættes...

Profiler til hvert sit formål

Den afvigelse kan dog ifølge Charlie Breindahl skyldes en statistisk usikkerhed i undersøgelsen eller, at dating.dk har gamle, glemte dating-profiler liggende i længere tid end andre dating-sites, før profilerne bliver slettet.

Men han løfter også sløret for en tredje mulighed.

"Mange danskere har en dobbeltprofil, fordi de ønsker sig lidt af hvert. Mange har typisk en profil til fest og ballade, mens de har en anden profil til det mere seriøse og langsigtede mål med at få en kæreste," forklarer Charlie Breindahl, der selv har mødt sin nuværende kæreste på nettet.

Singler er syge

Peter Sønderby er medejer af Freeway, der står bag dating.dk, bekræfter denne formodning.

"Vi har ikke noget konkret der understøtter dette, men vi ved, at nogen af vores brugere har flere profiler liggende på sitet," forklarer han til Computerworld.

Dog fortæller Freeways kommunikationsdirektør Morten Wagner, at der kan være andre forklaringer på afvigelsen mellem Computerworld-undersøgelsen og tallene hos dating.dk

"Især mange unge betragter stadig det at være single som en sygdom. Det er ikke helt socialt acceptabelt, og mange vil måske ikke i en undersøgelse stå ved, at de søger efter en date på nettet," forklarer han.

Ifølge Morten Wagner sletter dating.dk dagligt mellem 1.000 og 2.000 profiler, der har været inaktive i længere tid. Sitet har nogenlunde samme antal nye brugere om dagen.

Der har været oprettet omkring to millioner profiler på dating.dk i tidens løb.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

21. november 2024 | Læs mere


Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere