Artikel top billede

Fyret kartel-klager skal møde IBM i Landsretten

I en principiel retsag, der potentielt kan koste it-branchen et milliard-beløb, har den fyrede kritiker af hemmelige jobkarteller Claus Bobjerg Juul, vundet en foreløbig sejr over IBM.

Den fyrede it-sikkerhedskonsulent Claus Bobjerg Juul vinder en foreløbig sejr over IBM i retssagen om de omstridte hemmelige jobkartel-aftaler.

Han og fagforeningen Prosa har efter en anke til Landsretten fået lov at køre selve retssagen i Landsretten.

Landsretten mente, at Prosa og Claus Bobjerg Juul med deres fremlagte materiale har sandsynliggjort, at Claus Bobjerg Juul kan have været omfattet af en eller flere jobklausuler.

Desuden slår Landsretten fast, at sagen er principiel og har vidtrækkende betydning.

Principiel for tusindvis

"Vi er meget glade for, at sagen begynder i Landsretten. Det burde i virkeligheden også være oplagt," siger leder på det juridiske område Hanne Lykke Jespersen fra Prosa.

Hun mener, at det er helt åbenlyst, at sagen har principiel karakter.

"Det er jo oplagt, at tusindvis af mennesker afventer, om denne praksis virkelig er lovlig," siger hun.

Dermed henviser hun til de tusindvis af it-medarbejdere, der, uden de ved det, har været og er bundet af jobkartel-aftalerne.

Claus Bobjerg Juul hævder at have været underlagt en jobkartel-aftale mellem IBM og A.P. Møller - Mærsk.

Han forlanger 199.000 kroner i erstatning, fordi aftalen ikke var beskrevet i hans ansættelsesbevis.

Ansættelsesbevisloven siger, at alle 'væsentlige vilkår' skal fremgå af ansættelsesbeviset.

Når sagen starter i Landsretten, vil der være mulighed for at anke afgørelse til Højesteret.

Potentielt milliard-udskrivning

Sagen kan få principiel betydning og økonomiske konsekvenser for IBM og potentielt hele it-branchen.

Alene hos IBM arbejder op mod 7.000 medarbejdere, og skal de allesammen ligeledes have erstatning, bliver der tale om et milliard-beløb.

Listen over virksomheder, der har eller tidligere har indgået hemmelige jobkartel-aftaler, er lang.

WM-data havde for eksempel over 300 aftaler med kunder og leverandører.

Juul jubler

Hovedpersonen selv jubler over den foreløbige afgørelse i Landsyretten.

"Jeg er super glad for, at der faldet afgørelse til fordel for, at vi begynder i Landsretten," siger han.

Fortsættes...

IBM er tilfreds

Claus Bobjerg Juul blev fyret fra IBM, da han gik åbent ud og kritiserede selskabets aftaler.

Dråben, der fik bægeret til at flyde over hos IBM, var angiveligt hans medvirken i to artikler på computerworld.dk.

De to artikler beskrev, hvordan Claus Bobjerg Juul forsøgte at få IBM's øverste internationale chef, Sam Palmisano, til at tage stilling til de danske aftaler.

Men Claus Bobjerg Juul fik aldrig lov at komme til orde og måtte vende hjem til en fyreseddel fra danske ledelse.

Venter lov med spænding

Hos IBM har Computerworld modtaget en kort og måske lidt overraskende kommentar.

"IBM er tilfreds med Landsrettens samlede afgørelse," skriver IBM pressechef Carsten Grønning i en email.

Hos Prosa ryster man på hovedet af IBM's udtalelse, fordi man under retssagen agiterede for, at sagen skulle begynde i byretten.

"Hvis IBM havde haft den holdning i løbet af sagen, ville vi allerede nu have haft en landsretafgørelse," siger Hanne Lykke Jespersen.

Hun mener samtidig, at udfaldet i Landsretten og måske senere Højesteret, har væsentlig aktualitet for lønmodtagere, uanset at beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har fremlagt en lov mod
hemmelige jobklausuler.

"Der lægges nemlig op til i lovforslaget, at lovliggøre de hemmelige klausuler, med mindre vi kan bruge ansættelsesbevisloven imod dem," siger
Hanne Lykke Jespersen.

Hun forklarer, at den kommende lov for eksempel tillader hemmelige jobkarteller hos vikarbureauer og ved virksomhedsoverdragelser, og at det bliver tilladt at lave dem helt frem til den 1. juni. Og hvis virksomhederne har nået at lave dem, bliver de fredet for altid.

Desuden kan virksomhederne ikke få nogen straf for fortsat at bruge Hemmelige aftaler, de kan blot ikke gøres gældende i retssager virksomhederne imellem, forklarer hun.

"Og så er vi jo lige vidt, altså medmindre vi vinder sagen over IBM," siger hun.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere