Artikel top billede

(Foto: Tegning: Lene Sekjær)

Københavns Kommune utilfreds med IBM-forklaring

Landets største kommune blev sendt i tovene, og 25.000 medarbejdere blev påvirket, da IBM gik ned i onsdags. Nedbruddet kan diskvalificere IBM fra et udbud til 800 millioner kroner.

Mens IBM har travlt med at undskylde nedbruddet i sidste uge, er der langt fra tilfredshed med forklaringen i Københavns Kommune, hvor nedbruddet ramte 25.000 medarbejdere.

Det kan blive dyrt for IBM, som risikerer at gå glip af fremtidige aftaler med landets største kommune.

Københavns Kommune har samlet indkøb af it og andre ydelser i koncern service, hvor direktør Jan Gundersen er utilfreds med ydelserne fra IBM.

Han forklarer, at kommunikationen mellem medarbejderne internt og med borgere eksternt var hårdt ramt af onsdagens omfattende nedbrud.

"Det er et stort problem, og meget af sagsbehandlingen går i stå," siger Jan Gundersen, der forklarer, at kommunens systemer først var på plads igen ud på natten.

Direktøren fortæller, at 25.000 ansatte var ramt i større eller mindre grad. Nogle kunne slet ikke få adgang til systemerne, mens andre blot ikke havde internet-adgang.

Kan koste millionaftale

IBM har været meget tilbageholdende med information til offentligheden om nedbruddet. Jan Gundersen mener heller ikke, at IBM indtil nu har forklaret sig godt nok overfor kunderne.

"Vi blev kontaktet i onsdags, og vi har efterfølgende fået en standard-redegørelse. Det er vi ikke tilfredse med, for det har givet store problemer for os, at det tog så lang tid at genetablere normaldrift," siger Jan Gundersen.

Han tilføjer, at kommunen har en dialog med IBM om konsekvenserne af nedbruddet.

Københavns Kommune er for tiden i gang med et stort rammeudbud af it-drift. Et udbud der kan blive op til 800 millioner kroner værd for vinderne. Og IBM's problemer kan spille ind, når kommunen skal udpege vinderne.

"I sidste ende kan nedbruddet få konsekvenser. Troværdigheden i forhold til hvad, man kan afvikle og hvor sikker ens leverance er, spiller naturligvis ind her," siger Jan Gundersen.

IBM ønsker fortsat ikke at svare på spørgsmål om nedbruddets omfang. Computerworld vil gerne kortlægge omfanget, så hvis du kender til flere virksomheder og systemer, som blev ramt, må du meget gerne skrive til os på redaktionen@cw.dk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere