Artikel top billede

Websteder skal aldrig redesignes

Klumme: Websteder skal udvikles hele tiden. Man lærer ikke noget ved at starte forfra hvert andet år.

Det er som regel en langvarig og omstændelig proces at redesigne et websted.

Det skal diskuteres og testes i en uendelighed, og det hele skal godkendes på højeste sted (af folk, der ikke har forstand på det), inden det bliver sluppet løs for offentligheden.

Det sker så med store fanfarer og afføder hver gang protester fra dem, der havde vænnet sig til det gamle, hvorefter man måske retter lidt her og der.

Så går der et par år, publikum vænner sig til det nye design - som i mellemtiden begynder at se lidt bedaget ud.

Så begynder en ny langvarig og omstændelig proces. I mellemtiden har man intet lært.

Man skal aldrig redesigne et websted - man skal udvikle det hele tiden, og man skal lære hele tiden.

En af de fantastiske ting ved websteder er, at man kan se præcis, hvad der fungerer, til forskel fra trykte medier, hvor man kun har vage forestillinger om, hvem der læser hvad.

Hvem klikker på hvad?

På web ved man nøjagtigt, hvor mange der klikker på hvad, og hvis man flytter et link, kan man se effekten med det samme.

Virksomheder, og måske især medievirksomheder, designer og redesigner websteder på samme måde, som de udvikler layout af de trykte udgaver – det er tungt, langsommeligt og meget højtideligt.

Det er måske den rigtige metode, når det gælder trykte udgaver, men det er sjældent en god ide på web.

I stedet skal man hele tiden afprøve nye ting.

En ny farve her, en ny fontstørrelse der. Bytte om på to elementer. Flytte søgefeltet. Man skal ikke lave det hele om på en gang men løbende foretage små ændringer og se, hvad der sker.

Man lærer en masse, og man lærer først og fremmest, at små ændringer kan have store virkninger. Det lærer man ikke, når man med et par års mellemrum laver det hele om på en gang.

Nedsæt i stedet en lille arbejdsgruppe, som løbende afprøver nye ting, måler effekterne og sørger for, at webstedet hele tiden bliver stadig mere brugervenligt og effektivt.

Sådan arbejder nogle få websteder herhjemme allerede - med stor succes.

Den løbende udvikling er især vigtig, hvis webstedet er finansieret af annoncer.

Claus Sølvsteen er partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere