Artikel top billede

Tidligere Mærsk-boss kritiserer "systemguruer"

En tidligere topchef fra A.P. Møller - Mærsk håner "systemguruer" i selskabet. De lavede fejl, der bevirkede, at man “glemte” at opkræve fragt, lyder det.

Ib Fruergaard, tidligere topchef hos A.P. Møller - Mærsk, kritiserer nu de "systemguruer" hos selskabet, der ifølge ham "glemte" at opkræve fragt.

Eks-toplederen mener, at Mærsk-ledelsen lavede fejl i forhold overtagelsen af P&O Nedlloyd, det samme gjorde "systemguruerne".

Derfor burde de tage ansvaret for rederiets problemer.

Han forklarer, at danske søfolk nu betaler prisen for fejlene i stedet, fordi den store sparerunde i koncernen går ud over dem.

"At ledelsesgruppen som nævnt tog nogle forkerte beslutninger i forbindelse med overtagelsen af P&O Nedlloyd, og at Rederiets systemguruer samtidig lavede fejl, der bevirkede, at man “glemte” at opkræve fragt, nu pludselig skulle få konsekvenser for hovmestre, navigatører, maskinmestre og menige, der med flid og omhu har tjent Rederiet i en lang årrække, er for mig en gåde," skriver Ib Fruergaard i et læserbrev i bladet Søfart.

Står ikke alene

For nogen tid siden stod en anden tidligere topchef frem med offentlig kritik af den nuværende ledelse hos A.P. Møller - Mærsk.

Det var den anerkendte skibsreder Ib Kruse, der også klart placerede ansvaret for koncernens nuværende økonomiske problemer.

Ejvind Kolding, der har ansvaret for Maersk Line, forsøgte dengang at forklare den store spareplan i koncernen med, at man igennem 10 år havde opsparet problemer i form af bureakrati og metaltræthed med videre.

Men det blev for meget for Ib Kruse, der gjorde det klart, at problemerne skyldes overtagelsen af P&O Nedlloyd og it-kaos.

"Maersk Lines resultater for 2004 og 2005 var gode, og der var dengang ingen snak om metaltræthed. Så kom opkøbet af P&O, der sammen med it-problemer resulterede i dårlig daglig operation, tab af markedsandele og store indtægtstab. Det er derfor uklædeligt, at man nu søger at skubbe den primære skyld herfor tilbage til tiden før købet af P&O," lød det fra Ib Kruse i et læserindlæg i Morgenavisen Jyllands-Posten.

1,3 milliarder

It-problemerne kostede A.P. Møller-Mærsk 1,3 milliarder kroner i rene it-udgifter.

Hertil kommer et ukendt beløb på image-kontoen og tab af tillid hos kunderne.

Da it-problemerne var på sit højeste, fik kunderne den forkerte fragt til den forkerte pris og på et andet tidspunkt end aftalt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.