Artikel top billede

IBM beklager: Nu skal gigant-nedbrud kulegraves

IBM går nu ud og beklager gårsdagens store nedbrud. Firmaet har nu genoprettet driften på alle systemerne.

Onsdag klokken 12 ramte et nedbrud IBM og det spredte sig som ringe i vandet ud i it-systemer i en lang række danske virksomheder.

Nu beklager IBM.

"IBM beklager dybt de problemer, som nedbruddet har medført for vores kunder," lyder det i en udtalelse fra kommunikationschef Marie-Louise Arnfast her til eftermiddag.

Mens kunderne i dag rydder op efter en hektisk og for nogens vedkommende dyr dag, så bekræfter it-giganten, at alt skulle være oppe at køre fra morgenstunden.

"De fleste kundesystemer var oppe at køre igen om aftenen, og i løbet af natten blev de sidste systemer genoprettet. Der er efterfølgende ikke opstået nye problemer," skriver kommunikationschefen.

Kulegravning af fejl

I meddelelsen understreger IBM, at nedbruddet vil blive undersøgt grundigt.

Og den danske del af IBM bliver støttet fra IBM i andre lande i undersøgelsen.

"IBM undersøger forløbet indgående. Vi arbejder med globale teams på en analyse af, hvordan fejlen kunne opstå, og hvordan vi kan forhindre, at det sker igen," skriver Marie-Louise Arnfast.

Mens flere kunder har lidt tab, både økonomisk og for Danske Banks vedkommende på imagekontoen, så undersøger IBM om firmaets drift kom igang igen hurtigt nok.

"Vi undersøger i øjeblikket også forhold omkring genetableringstid og nedbruddets konsekvenser for vores kunder," skriver IBM i pressemeddelelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis