Artikel top billede

Danmark holder fast: Vi bor i verdens bedste it-land

Danmark er det mest netværksparate samfund i verden for andet år i træk. Det konstaterer World Economic Forum i årets Network Readiness Index.

Danmark er verdens mest netværksparate land.

Sådan er konklusionen igen i år i organisationen World Economic Forums årlige rapport Global Information Technology Report 2007–2008.

Rapporten indeholder det såkaldte Networked Readiness Index, som er en rangliste over de 127 landes evne til at omsætte investeringer i informations og kommunikationsteknologi til udvikling og forbedret konkurrence.

Og Danmark er altså på toppen igen i år med Sverige lige i hælene.

Klodens bedste lovgivning

Førstepladsen begrundes blandt andet med, at Danmark har verdens bedste lovgivning på it-området.

Samtidig fremhæves bredbåndsudbredelsen og den danske regerings fokus på at udbrede bredbånd til alle områder af landet som en fundamental del af succesen.

Også uddannelsesniveau, anvendelse af nye teknologier og et godt samspil mellem det offentlige og erhvervslivet har ifølge rapporten skabt den danske succes.

Nordisk stagnation

Danmark kommer altså ud på toppen af indekset, mens de øvrige nordiske lande, som traditionelt har klaret sig godt, ser ud til at være gået i stå.

Alligevel tyder det på, at udviklingen går frem i Danmark, som har en højere score af de point, som gøres op for at lave ranglisten.

Imens er både Schweiz på tredjepladsen og USA på fjerdepladsen hastigt på vej op ad ranglisten. Begge lande er steget to pladser på ranglisten siden sidste år.

I år er det Cisco, der har sponsoreret undersøgelsen. Og hos Cisco Danmark fortæller konstitueret administrerende direktør Niels Münster-Hansen, at den politiske indsats i Danmark er blevet bemærket rundt omkring i verden.

”Ude i verden er Danmark kendt for at være blandt de lande i verden, der er længst fremme med udrulning af bredbånd og ip-telefoni. Samtidig står der stor respekt om den politiske indsats for digitaliseringen af den offentlige sektor, deregulering af telemarkedet og tiltag som hjemmearbejdspladser med skattefradrag,” siger Niels Münster-Hansen

Han mener dog, at konkurrencen kan sætte Danmarks førerposition under pres i de kommende år.

"Det er bestemt ingen selvfølge at fastholde positionen. Mange lande investerer massivt i netværksinfrastruktur og uddannelse af borgerne, fordi de kender sammenhængen mellem netværksparathed, vækst og konkurrenceevne," lyder advarende fra Niels Münster-Hansen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere