Artikel top billede

Danske hoteller raser over Venstre i lognings-sag

Det kan skade Danmark, at de danske hoteller enten skal meddele gæsterne, at de bliver logget eller - som Venstre antyder - helt skal droppe internettet, lyder den rasende opsang fra Horesta.

Den danske hotel og restaurationsbranche raser mod Venstres retsordfører Kim Andersen, der har sagt til Computerworld, at der ikke er nogen, der tvinger hotellerne til at udbyde internet og telefoni.

"Jeg synes, at Kim Andersens udtalelse tangerer både arrogance og uvidenhed," siger Jens Zimmer Christensen, der er talsmand for Horesta.

Horestas talsmand mener, at det ikke alene giver gæsterne et dårligt indtryk af det enkelte hotel, men også vil være med til at give udenlandske gæster et dårligt indtryk af Danmark, hvis hotellerne undlader at tilbyde internet og telefoni.

"Hvilket indtryk vil vores udenlandske gæster ikke få af Danmark, hvis vores hoteller ikke har internet og telefoni? I Danmark vil vi jo satse på et informationssamfund i verdensklasse," siger Jenz Zimmer Christensen.

I år 2009 skal København være vært for FN's klimakonference, og tusindvis af indflydelsesrige internationale gæster vil besøge hovedstadens hoteller.

Pest eller kolera

Ifølge Horestas talsmand kan de danske hoteller til den tid vælge mellem pest eller kolera.

"Vi står med to muligheder. Vi kan, som loven foreskriver, orientere gæsterne om, at deres aktiviteter bliver registreret og eventuelt overvåget. Men vi kan også følge Kim Andersens råd og cutte internet-forbindelsen. Jeg tvivler på, at nogen af delene efterlader et særligt godt indtryk hos de udenlandske gæster," siger Jens Zimmer Christensen.

Horestas talsmand forventer ikke, at de internationale gæster bliver så bjergtaget af den danske overvågningslov, at de importerer den til deres eget land.

"Danmark er det eneste land i EU, der er gået så vidt. Men når politikernes synes, at loven er så fremragende, venter jeg da spændt på, hvornår andre lande begynder kopiere den. Men antallet af lande, som denne type lovgivning appellerer til blev nok stærkt reduceret ved jerntæppets fald, " siger Jens Zimmer Christensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere