Artikel top billede

Den store outsourcing aftale med Electrolux i Sverige smitter også af på Fujitsu i Danmark, fortæller administrerende direktør Hans Iakob Estrup.

Fujitsu scorer stor outsourcing-aftale med Electrolux

Fujitsu skal drive og yde support med 10.000 arbejdsstationer i 32 lande i Europa. Det smitter også af på Danmark

Der er gang i de helt store outsourcing-aftaler i denne uge.

Onsdag indgik Shell en kæmpe outsourcingaftale til 19,6 milliarder kroner fordelt på tre leverandører.

Torsdag meddelte A.P. Møller Mærsk, at de har indgået en stor global aftale med HP.

Nu har Fujitsu så offentliggjort, at de får hovedansvaret for at drive og yde support af hele den svenske Electrolux-koncerns it-infrastruktur. Og som det var tilfældet i HP's kontrakt med A.P. Møller Mærsk var det også her IBM, der blev sendt ud i kulden.

Arbejder globalt

Aftalen, der løber i fem år, omfatter drift og support af pc’ere, netværk og lokal support, servicedesk og drift af visse servere. At den løber i fem år, skyldes blandt andet, at Fujitsu overtager en del udstyr under den gamle aftale.

Electrolux it-infrastruktur i Europa omfatter 10.000 arbejdsstationer i 32 lande og Electrolux’ medarbejdere kan få hjælp på 14 forskellige sprog fra Fujitsus servicecentre i Portugal og Sverige.

”Aftalen med Fujitsu er et vigtigt element i Electrolux konsolideringsarbejde på it-siden,” siger Electrolux CIO Bertil Norberg i en udtalelse.

Kontrakten er indgået med Fujitsu Services i Sverige og er den største af sin art, Fujitsu har hentet i Sverige.

Men hos Fujitusu i Danmark er direktør Hans Iakob Estrup ingenlunde gul og blå af misundelse.

"Vi arbejder globalt med de her aftaler, så aftalen, der er lavet i Sverige, betyder også en fordel for vores outsourcing forretning i Danmark," siger Hans Iakob Estrup.

Integreret del

Fujitsu Services er en del af den globale Fujitsu-koncernen er blandt verdens tre største it-service leverandører med i alt 157.000 ansatte.

Selskabet oprustede på konsulentsiden i både Sverige og Danmark ved købet af konsulenthuset Mandator i november sidste år.

Per 31. marts er Mandator en fuldt integreret del af Fujitsu og man har endda gjort Mandators tidligere chef, Katarina Mellström, til ny chef for Fujitsu i Sverige.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere