Artikel top billede

Windows XP forlænges til 2010

Fremkomsten af små billige pc'er får Microsoft til at forlænge levetiden for Windows XP til år 2010. To år længere end hidtil meddelt.

Microsoft meddeler nu, at levetiden for Windows XP forlænges frem til 30. juni 2010.

Windows XP Home vil fortsat være til rådighed for de såkaldte OEM's (Original Equipment Manufacturers) enten frem til 30. juni 2010 eller et år efter den næste klient-version af Windows , Windows 7, frigives.

Microsoft har tidligere sagt, at Windows 7 frigives i slutningen af 2009 eller tidligt i 2010.

Ifølge Microsoft er forlængelsen især rettet mod OEM's, der fremstiller og distribuerer de små billige PC'er som ASUS EEE PC.

"Det feedback, vi har fået fra vores kunder og partnere, er, at de ønsker Windows på de enheder," siger Kevin Kutz, chef for Windows Client hos til IDG News Service.

Linux på de små billlige maskiner

Udmeldingen betyder, at Microsoft i år 2010 er villig til at lade OEM's installere en ni år gammel version af Windows på deres maskiner - på et tidspunkt hvor der højst sandsynligt vil være to XP-efterfølgere på markedet.

Selv om Kevin Kutz er ikke meget for at tage L-ordet i sin mund, tyder det på, at Microsoft ser en trussel fra Linux i det markedssegment.

For tiden anvendes Linux som operativsystem på den populære lille og billige Eee PC fra fra Asustek.

Linux var også udset til at blive operativsystem på en række små billige pc'er baseret på Intels nye Atom-processor. Intel kalder de små pc'er for Mobile Internet Devices (MID's) og forventer at de første MID's er klar til salg i år.

Intel har i den forbindelse startet mobile internet og linux-projektet Moblin.org, for at tilrette Linux til MIDs.

Men det er ikke hele historien.

Fortsættes...

Intel: XP og Vista på små pc'er

I denne uge sagde Gary Willihnganz, marketingchef for Intels Ultra Mobility Group, nemlig, at MID's foruden at køre Linux også skal kunne anvende Windows XP og Vista.

Han antydede endda, at MID's vil blive designet til at understøtte Vista, da han sagde, at den nye nye MID-platform vill blive klargjort til både XP og Vista.

Spørgsmål om RAM

Det er ikke muligt at anvende Vista på de små billige pc'er som Eee PC og MIDs, da de ikke kan honorere Vistas krav om RAM og harddisk-plads.

Ifølge Kevin Kutz har Microsoft ingen planer om at ændre Vista til at køre på de små pc'er. Han antyder, at fremover vil MID's og lignende få mere RAM og lagerplads, så de kan køre Vista.

"Det (om Vista kan anvendes, red.) afhænger af, hvad ULCPC (Ultra Low-cost PC, red.) udvikler sig til med tiden. Lige nu giver vi så meget fleksibilitet og valg som muligt," siger Kevin Kutz.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere