Her er prisen på Centrino Atom

På Developer Forum i Shanghai løfter Intel sløret for, hvad de nye chip kommer til at koste.

Computerworld News Service: Intels Centrino Atom chip-pakke vil koste mellem 215 kroner (45 USD) og 765 kroner (160 USD) afhængig af hastigheden af Atom-processoren, som er inkluderet, meddeler virksomheden ved Intel Developer Forum (IDF) i Shanghai.

Fire versioner af Atom-processoren, tidligere kendt som Silverthorne, gøres tilgængelig som en del af Centrino Atom-pakken.

Disse processorer kører ved en maksimal hastighed af 800 MHz, 1,1 GHz, 1,33 GHz, 1,6 GHz, og 1,8 GHz og koster henholdsvis 215 kroner (45 USD), 215 kroner (45 USD), 310 kroner (65 USD), 455 kroner (95 USD) og 765 kroner (160 USD) i pakker på 1.000 enheder, som er standardmåden at angive chippriser på.

Ikke helt billige

Disse priser er lavere end Intels Core 2 Duo mobile-processorer til bærbare, som koster fra 1000 kroner (209 USD) til 3000 kroner (637 USD) per pakke på 1.000 enheder ifølge Intels prisliste fra 25. marts.

Men priserne på Centrino Atom er høje nok til at antyde, at mobile internetenheder (Mobile Internet Devices, MID'er), som er baseret på chippen, ikke vil være helt billige, når de kommer på markedet.

Den simpleste af disse første mobile internetenheder, eller MID'er, vil sandsynligvis komme til at koste omkring 2500 kroner (500 USD) "plus eller minus hundrede dollars," udtaler Gary Willihnganz, marketingsdirektør hos Intels Ultra Mobility Group, og tilføjer, at MID-prisen vil stige afhængig af hvilke funktioner, såsom Windows eller mere hukommelse, der tilføjes enheden.

Den første generation af produkter målrettes entusiaster og andre "early adopters," ifølge Willihnganz.

Atom-processorerne i Centrino Atom har en såkaldt thermal design power (TDP) fra 0,65 watt til 2,4 watt og trækker 80 til 100 milliwatt, når den er "idle," ifølge Intel. TDP angiver den maksimale vedvarende effekt, som brugeren kan forvente, at processoren forbruger, og altså ikke chippens maksimale strømforbrug.

MID på vej

Udover processoren inkluderer disse priser Intels System Controller Hub, et chipset på en enkelt chip, som tidligere var kendt som Poulsbo. I modsætning til versioner af Centrino til bærbare, inkluderer priserne for Centrino Atom ikke et chipset til trådløst netværk, som er separat tilgængelig.

Centrono Atom, som tidligere blev kaldt Menlow, er skabt til små håndholdte computere med en touchscreen eller et lille tastatur, der kan trækkes ud.

Intel kalder dem Mobile Internet Devices, eller MID'er, og forestiller sig dem som værktøjer, der giver adgang til internettet eller som medieafspiller, mens man er på farten. De første MID'er forventes snart på markedet.

Atom-processoren brugt i Centrino Atom er i tæt familie med en anden chip, kaldet Diamondville. Denne version af Atom-processoren planlægges lanceret i løbet af tredje kvartal i år og skal bruges i billige bærbare. Priserne på Diamondville er endnu ikke frigivet.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere