Artikel top billede

På billedet ses Samir Lehaff, stifter og direktør for Swirlnet/Danventures, med Swirlnet-produktet, Swirl.

It-selskab tæt på konkurs

First North-selskabet Danventures er tæt på afgrundens rand. Selskabet har opsagt alle medarbejdere og kæmper for at skaffe kapital til overlevelse.

Enden nærmer sig for it-selskabet Danventures, der er noteret på minibørsen First North, og som har Swirlnet som eneste selskab i dets portefølje.

"Med henblik på en mulig rekonstruktion for at undgå en betalingsstandsning eller konkurs af Danventures A/S’ porteføljeselskab Swirlnet A/S er der indledt forhandling med 3. part om egenkapitalinvestering i Danventures A/S. I forbindelse med dette har Swirlnet A/S besluttet at opsige alle dets medarbejdere," skriver selskabet i går i en selskabsmeddelelse.

"Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt nærmere at angive, på hvilken måde Swirlnet A/S i givet fald måtte blive videreført," står der videre.

Tidligere Edison-deltager

Swirlnet deltog i sidste års Edison-konkurrence, hvor det bærende koncept var trådløs kommunikation.

Siden måtte selskabet dog ændre strategi og relancerede produktet i form af en bluetooth-enhed, der kunne bruges af fitnessudøvere som en slags personlig træner.

Ved relanceringen sagde stifter og direktør Samir Lehaff, at "konkurrencen på fitnessmarkedet er mere overskuelig".

Samtidig erklærede han også, at den "ændrede strategi med at fokusere på fitnessmarkedet betyder, at vores investeringer ikke går tabt, fordi den gamle platform i betydeligt omfang er blevet genanvendt i den nye fitnessløsning".

Ledelsen måtte yde driftslån

Senest meddelte selskabet dog, at ledelsen måtte yde et lån på 500.000 kroner for at sikre driften i første kvartal af 2008.

Danventures, der blev noteret på First North så sent som i februar sidste år, opnåede ellers en kapitaltilførsel på over 21 millioner i forbindelse med noteringen.

"Ledelsen vurderer, at Danventures A/S uanset udfaldet af ovennævnte forhandlinger har likviditet til fortsat drift i resten af 2008," skriver Danventures dog i meddelelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere