Artikel top billede

Eks-Motorolachef skal sparke gang i Cellpoints salg

Den tidligere Motorola-direktør Steen Rønholt tiltræder som salgschef i den dansk-svenske producent af headset, Cellpoint.

Den dansk-svenske producent af headset i high-end-segmentet, CellPoint, har meget store ambitioner for salget i 2008.

Selskabet har netop hentet den forhenværende Motorola-direktør Steen Rønholt ind som ny salgschef. Og han bliver ifølge CellPoints bestyrelsesformand, Michael Mathiesen en vigtig brik i opfyldelsen af selskabets vækststrategi.

”Steens utroligt store kontaktnet og industrielle erfaring bliver et af de afgørende parametre for CellPoints udvikling i den kommende tid,” siger Michael Mathiesen.

Efter nogle år, hvor CellPoint har omsat for i størrelsesordenen seks til otte millioner svenske kroner årligt og store underskud, lægger selskabet nu op til et markant større salg.

Således forventer ledelsen i CellPoint, at salget runder 125 millioner svenske kroner i 2008, en prognose, der bygger på den nuværende ordrebeholdning og en positiv modtagelse af nye headset produkter ved elektroniskmessen CES i Las Vegas.

175 millioner headset

Hovedpersonen selv, der indtil udgangen af januar i år var direktør for Norden og Baltikum i Motorola, er da heller ikke tvivl om, at der er muligheder på markedet.

”Globalt set er der store forventninger til salget af headset. Alene på Bluetooth-headset er forventningen, at der bliver solgt 175 millioner enheder i 2008,” siger Steen Rønholt.

Hans forventninger er, at CellPoint kan sælge mere end en halv million enheder i 2008, en vurdering, der bygger på kendskab til markedet og meldinger fra hans internationale kontaktnet.

”Bluetooth-teknologien bliver brugt i utroligt mange komponenter. Bærbare computere, Apple iPhones, MP3-afspillere, der er et kæmpe marked til headsets, både wired og trådløse,” siger han.

Steen Rønholt lægger vægt på, at CellPoints produkter har høstet priser på CES, hvilket demonstrerer over for markedet, at der er kvalitet at bygge på.

Han anerkender også betydningen af, at han som tidligere topchef hos Motorola, har et netværk og en platform i branchen, som er nyttig for et lille selskab som CellPoint.

”Men det, der også trigger mig ved et selskab som CellPoint, er, at man er lille og fleksibel. Der er ikke brand, der skal forsvares. Man kan profilere sig sammen med andre brands, og når man har kvalitet, er der muligheder for at få åbnet nogle døre sammen med andre partnere,” siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
Sæt professionel døgnvagt på din it-infrastruktur