Artikel top billede

E-handelsprisen: De rykker mest i udlandet

De nominerede til internationaliserings-prisen er en broget skare af store, gamle hæderkronede virksomheder, og relativt nye opkomlinge.

Feltet af nominerede til årets internationaliseringspris er en blandet skare af internationale kæmpevirksomheder, der tæller Lego, internetpionerer, Lauritz.com, og madformidlere, just-eat.dk.

Desuden blander den danske hardware-succes Zepto.com og International Health Insurance sig med ihi.com, der startede som en del af Sygeforsikring Danmark, men siden er blevet solgt til britiske BUPA sig i opløbet.

Det tydeligste fællestræk er, at alle virksomhederne har en del år på bagen, selvom Zepto og just-eat kun har henholdsvis seks og syv år mod Legos 76 år i bagagen.

Juryformand Ivan Bager, der arbejder med strategisk markedsføring hos Velux, skal sammen med den øvrige jury for internationaliseringsprisen vurdere de nominerede ud fra en række kriterier.

De tæller blandt andet et kig på omfanget af brugere eller kunder i udlandet, sprogversionering og hvordan omsætningen fra udenlandske kunder har udviklet sig.

Ingen dansk version

Som feltets største virksomhed ligger Lego allerede godt placeret i udlandet.

Hovedparten af brugerne er i udlandet, og det har virksomheden med base i Billund taget konsekvensen af.

Virksomhedens internetsatsning Lego.com findes nemlig ikke på dansk. I stedet er der blevet fokuseret på de store markeder i USA, Storbritannien og Tyskland.

En stor del af aktiviteterne online er dog i høj grad baseret på visuelle indtryk og udtryk, fordi en stor del af siden er målrettet til børn.

Undtagelsen er onlinebutikken, som i højere grad er til forældre.

Internationaliserer netop nu

For Lego er internationaliseringen sket længe før nogen havde fundet på internettet, men for Zepto og...fortsættes

... Just-eat er det noget, der sker i disse år.

Zepto er noget så sjældent som en succeshistorie for en dansk producent af forbrugerelektronik.

Selskabet begyndte i 2002 med at sælge bærbare computere og har siden 2005 også solgt til andre lande i Europa. I dag er Zepto repræsenteret i 19 lande.

Just-eat modtog den første bestilling i 2001, og har siden formidlet mere end syv millioner bestillinger på mad, der er blevet leveret af eller afhentet hos de mere end 900 samarbejdsrestauranter i Danmark.

Just-eats succes er ikke gået E-handelsprisens jury forbi, og selskabet har vundet en af priserne hvert år siden 2004.

Just-eat er i dag aktiv i hele Norden, på nær Finland, samt Tyskland, Holland og Storbritannien.

De gamle er blevet de største nye

Da et af Danmarks ældste auktionshuse, Lauritz Christensen Auktioner, i 2000 gik i luften med Lauritz.com var det det første danske auktionshus, der rykkede forretningen online.

Siden er Lauritz.com blevet Danmarks største auktionshus og supplerer i dag onlineforretningen med 18 fysiske auktionshuse i fire lande. Danmark, Sverige, Norge og Tyskland.

Vinderne i e-handelsprisens 8 kategorier offentliggøres torsdag 27. marts på den store e-handelskonference og prisfest på Radisson SAS Falconer Hotel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere