Brug fjernbetjeningen som web-browser

Sony i Japan har netop annonceret to nye plasma-fjernsyn med fjernbetjeninger, der kan bruges til at surfe på internettet med.

Indhold

Når man har et tv og en fjernbetjening, kan man normalt kun bruge det til at se fjernsyn og skifte kanal. Men det gælder ikke for Sonys to nye plasma-fjernsyn, de er nemlig udstyret med avancerede fjernbetjeninger, der gør det muligt at bruge skærmen eller for den sags skyld fjernbetjeningen som web-browser.

Fjernbetjeningen gør det muligt at bruge Sonys nye plasma-tv som web-browser.
De to nye modeller, der har fået de meget mundrette navne KDE-P50HZ1 og KDE-P42HZ1, har begge indbygget netværksteknologi og er forbundet med fjernbetjeningen via trådløst netværk.

Dermed bliver det muligt at bruge plasma-skærmen til web-browsing, hvis man har adgang til internet i hjemmet, eller som en del af et intelligent netværk i hjemmet.

Plasma-skærmen og fjernbetjeningen forbindes med hinanden via et 802.11a-netværk, som understøtter en hastighed for dataoverførsel på op til 54 megabit i sekundet.

Den flade fjernbetjeningen, der minder lidt om en tablet-pc, har en skærm med en opløsning på 800 x 480 pixels. Når den bruges som regulær fjernbetjening til tv'et, er der software-knapper på skærmen.

Fjernbetjeningen kan også bruges uafhængigt af den store skærm til at surfe på. Den kan også fungere som en sekundær, lille tv-skærm.

KDE-P50HZ1 er på 50 tommer og kommer til at koste 1,4 millioner yen, hvilket svarer til cirka 76.000 kroner. KDE-P42HZ1 er på 42 tommer og kommer til at koste 1,15 milloner yen, der er det samme som 62.000 kroner. De vil begge blive solgt i Japan senere i 2003. Om eller hvornår de kommer til Danmark vides ikke i øjeblikket.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere