Artikel top billede

Her er Danmarks bedste e-boghandel

Hvilken dansk e-boghandler har de mest tilfredse kunder, når det gælder prisniveau og leveringstid? Det giver en ny undersøgelse svaret på.

Danskerne køber stadig flere bøger over nettet.

Det viser en undersøgelse Institut for Konjunktur Analyse har lavet for Den Danske Boghandlerforening.

Op mod 12 procent af bogkøberne har købt deres sidste bog på Internettet.

Men hvilken e-boghandler har den korteste leveringstid og de bedste priser – i sine kunders øjne?

Det har Computerworld i samarbejde med analyseinstituttet Userneeds lavet en undersøgelse af.

Ny e-shop sejrer

Det nyoprettede Bilkashoppen.dk løber af med sejren.

E-shoppen har de mest tilfredse kunder både hvad angår pris og kundernes tilfredshed med leveringstiden, viser undersøgelsen.

"Vi er utrolig stolte og glade for undersøgelsens resultater. Ikke mindst fordi det er vores kunder, der vurderer os på to så vigtige parametre," siger den ansvarlige for Bilkas e-handelsaktiviteter Per Borup.

E-handelschefen forklarer, at man har arbejdet benhårdt med få den nye e-shop til at fungere fra start.

"Vi har selvfølgelig skulle vænne os til et nyt medie, og nye måder at servicere vores kunder på, men resultatet viser, at vi er lykkes med en væsentlig del af det," siger han.

Per Borup fortæller, at bøgerne blot er første step på nettet, senere er planen, at også andre af detailkædens produkter skal kunne købes over nettet.

Hitter to toplister

I undersøgelsen er kunder, der har handlet hos en e-boghandler inden for det sidste år, blevet bedt om at svare på, om de finder prisniveauet højt eller lavt.

Og om de er tilfredse eller utilfredse med leveringstiden i forhold til de tider, der er angivet på e-boghandlerens hjemmeside.

Bilkashoppen.dk løber af med førstepladsen på begge toplister og får dermed den samlede sejr.

Se listen over de bedste e-boghandlere, når det gælder tilfredshed med leveringstid.

Se listen over de bedste e-boghandlere, når det gælder tilfredshed med prisniveau.

Taber: Motor skal smøres
I den anden ende af skalaen ligger Arnoldbusck.dk.

Denne e-boghandler fik en sidsteplads i tilfredshed med leveringstid og en midterplacering i tilfredshed med prisniveauet.

Men i den samlede score ramte Arnold Busck altså bundplaceringen.

Hos butikschef Jens Dalsgaard for Arnold Buscks online-del kommer resultater ikke som en overraskelse.

"Overhovedet ikke. Vores webdel har været nedprioriteret igennem længere tid. Så det er en motor, der for alvor trænger til at blive smurt," siger han.

Han forklarer, at han selv tiltrådte den 1. marts netop som led i en opprioritering af webdelen.

"Der vil ske markante ændringer, også i logistik-delen. Men jeg kan ikke sige præcist hvilke tiltag endnu, da jeg fortsat er inde i analysefasen," siger han.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget blandt et repræsentativt udsnit af danskerne.

De personer, der inden for et år har købt en bog på nettet, er blevet spurgt, hos hvilken e-boghandel de har handlet.

Derefter er kunden blevet bedt om at vurdere den pågældende e-boghandels prisniveau.

Og angive kundens tilfredshed med leveringstiden i forhold til de vilkår, der er beskrevet på hjemmesiden..

Kun hos e-boghandlere, hvor fem eller flere personer i undersøgelsen har handlet inden for det sidste år, fremgår af de olisterne over e-boghandlere.

Læs: Listen over landets bedste e-boghandlere




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

21. november 2024 | Læs mere


Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere