Artikel top billede

Mjølner Informatics-boss: Vokseværk koster dyrt

Pengene strømmer stadig hurtigere ind i Mjølner Informatics pengetank, men væksten koster, og Mjølner leverer det dårligste bundlinjeresultat i flere år.

Kraftig omsætningsvækst, men færre penge på bundlinjen.

Sådan ser billedet ud for det århusiansk funderede softwarehus Mjølner Informatics efter opgørelsen af 2007-regnskabet.

Omsætningen voksede med 22 procent fra 36,8 millioner kroner i 2006 til 44,9 millioner kroner i 2007.

Til gengæld landede årets resultat før skat på 3,6 millioner kroner, hvilket var lidt under en halvering i forhold til 2006-resultatet på 6,2 millioner kroner.

Og vi skal helt tilbage til 2004-regnskabet for at finde et lavere resultat før skat.

Latent behov for investeringer

Ifølge administrerende direktør Jørgen Lindskov Knudsen skyldes det noget ringere resultat investeringer i fremtiden:

"Vi har haft en kraftig vækst, og det giver os behov for at investere i de administrative strukturer," siger han.

Direktøren fortæller, at Mjølner Informatics, der har mere en 20 år på bagen, at der har været et latent behov for investeringer i blandt andet nye it-systemer, uddannelse af medarbejdere og en styrkelse af ledelsesstrukturen.

"Tidligere har vi kørt en meget konservativ investeringensstrategi," siger han som forklaring på det ekstra store behov i 2007.

"I 2007 har vi blandt andet ansat en administrationschef, ligesom vi også har mandet op på salgssiden med to nye sælgere," siger Jørgen Lindskov Knudsen.

Han afviser, at Mjølner Informatics taber penge på kerneforretningen.

"Nøgletal som omsætning per medarbejder er stadig fine," konstaterer han.

Medarbejdere koster

Jørgen Lindskov Knudsen hæfter sig endvidere ved, at Mjølner Informatics nyligt blev kåret til Danmarks tredjebedste it-arbejdsplads af Computerworld og Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin.

Og det koster også.

"En del af pengene er gået til investeringer i medarbejderne," siger han.

Til gengæld ser investeringer i medarbejderpleje og et godt renomé ud til at give pote. I løbet af en 12 måneders periode har Mjølner Informatics modtaget over 200 uopfordrede ansøgninger, vurderer direktøren.

"Vi kan godt genkende billedet af rekrutteringskrisen, men vi er ikke så hårdt ramt," siger han.

Faktisk siger Mjølner Informatics nej til flere ansøgere, fordi de ikke passer ind i den såkaldte 'Mjølner-kultur'.

Den handler om, at medarbejderne skal leve op til værdierne, som er forkortet VIP: Videndeling, innovation og partnerskab.

Vigtigt med ansvarligheden i medarbejder-truppen

"Mjølner Informatics lever blandt andet af at levere medarbejdere til andre virksomheders projektorganisationer. Dermed er de vores repræsentanter - de er virksomheden," siger Jørgen Lindskov Knudsen om den kritiske scanning af ansøgerne.

For eksempel handler værdierne om ikke altid at se på sin egen rolle.

"En gang i mellem skal man kunne se stort på 'nitty-gritty'-detaljer og fokusere på den store omkringliggende opgave," siger han

Det handler også om at være åben over for at søge viden udefra, eller påpege, hvis der af forskellig årsager ikke er fremdrift i projekter.

"Det er enormt vigtigt med ansvarligheden," siger Jørgen Lindskov Knudsen.

Mjølner Informatics har i dag 85 medarbejdere på hovedkonteret i Århus og udviklingsafdelingen i København.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis