Artikel top billede

Det kan kun gå for langsomt, med at få bremset menneskets CO2-udledning, mener direktøren for den engelske it-brancheforening, John Higgins

Top-chef til dansk it-branche: Tiden er ved at løbe ud

Aldrig har mennesket skullet forholde sig til et så massivt problem som klimatruslen. Grøn it er en del af løsningen, mener John Higgins, direktør i den engelske it-brancheforening.

Grøn it skal være med at bremse den truende klimakatastrofe, men vi er ved at løbe tør for tid.

”Vi har ikke tid nok, og vi har aldrig i historien skullet forholde os til et så massivt, globalt problem som dette. Vi er nødt til at stå sammen om det.”

Det siger John Higgins, som er administrerende direktør for den engelske it-brancheforening, Intellect, der repræsenter 800 it-virksomheder i England.

Før påske var han i Danmark, hvor han på den danske brancheorganisation IT-Branchens årsmøde fremlagde resultaterne fra den rapport, som de engelske og tyske it-brancheforeninger har lavet, og som samler de europæiske erfaringerne med grøn it .

Det er bekymrende læsning, og John Higgins erkender, at it-branchen har et ansvar for at være med til at nedbringe energiforbruget, både for fremstillingen af it-produkterne og for at nedbringe produkternes energiforbrug.

Det frie marked kan ikke selv

”Vi kan ikke overlade det til det frie marked at løse klimaproblemet. Det vil gå uhyre langsomt, og det har vi slet ikke tid til," siger han.

Han påpeger, at det er os, der skal betale prisen i dag for noget, som mennesker først om to eller tre generationer får glæde af.

"Og det er jo ikke ligefrem på den måde global, liberal og demokratisk markedsøkonomi virker,” siger han.

Den eneste måde at ændre udviklingen på, er at bruge de økonomiske værktøjer, som kun regeringer har adgang til, nemlig at sætte prisen op på energiforbrug og CO2-udledning.

”Derfor skal it-branchen fokusere på energieffektivitet. De økonomiske drivere skal være til stede, ellers vil intet ændre sig. Det er en opgave for verdens regeringer, for det er kun dem, der har magten til at skabe rammerne,” siger han.

Han mener, at it-industrien over en bred kam er klar over sikkerhedstruslen fra stigende vandstand i verdenshave og øget forurening.

Han tror også, at mange virksomheder føler et ansvar.

”Men det er regeringerne, der skal finde ud af, hvilke økonomiske håndtag, der skal drejes på for at løse problemet.”

FORTSÆTTES

Dette kan du gøre

Argumentet, som skal få it-brancen til i endnu højere grad at handle hensigtsmæssigt i forhold til miljøet, er hensynet til virksomhedernes bundlinie.

Man kan ikke sælge ideen om et moralsk ansvar overfor klimaudviklingen til industrien, heller ikke til it-industrien, mener John Higgins.

”Heldigvis er der penge at tjene ved at spare på energien. Det er det eneste, vi kan appellere til. Prisen på energi og CO2-udledning vil stige, så virksomhederne må reducere deres forbrug,” siger han.

Strømforbrug væsentligste feature

Softwareindustrien spiller en afgørende rolle i at finde metoder, der kan få også andre industrier til at sænke deres energiforbrug på.

Der er masser af gode eksempler på intelligent styringssoftware, der er med til at sænke energiforbruget.

It-virksomhederne er også i stigende grad begyndt at reklamere med, at nye versioner af deres produkter, netop bruger mindre strøm.

”Det er kun et spørgsmål om tid, inden et lavt energiforbrug bliver et afgørende salgsargument. Det skulle ikke undre mig, at energireducering bliver den væsentligste feature i en opgraderet version,” siger John Higgins.

Det store dilemma

Der er imidlertid et problem, som er svært at løse, erkender han.

”Vi har et stort dilemma i, at mange virksomhedsmodeller er baseret på, at produkterne skal bruges i meget kort tid, før de kasseres eller skiftes ud,” siger han.

Mobilproducenterne sender for eksempel bestandigt nye telefoner på gaden, hvilket næppe kan kaldes miljøvenligt.

”En løsning kunne være, at virksomhederne satsermere på nye komponenter og ny software. Men det afhænger af, om det kan betale sig for forbrugeren. Ellers vil det ikke ske."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering