Artikel top billede

Foto: Torben Klint. (Foto: Torben Klint)

IT-Branchens formand gør op med gamle grå mænd

Reportage: Grøn, ung og feminin lød parolen fra IT-Branchens årsmøde. Generalforsamlingen bød samtidig administrerende direktør Torben Haase fra Excitor velkommen i bestyrelsen.

IT-branchen er nået til en skillevej, der kræver nye dagsordener.

Det mener administrerende direktør Lars Monrad-Gylling, der er formand for 476 it-virksomheder i erhvervsorganisationen IT-Branchen, hvor et udvalg lige nu arbejder med at formulere en ny strategi for IT-Branchen.

”Lidt firkantet sagt: Skal it-branchen fortsætte som en god lukket fest. Eller skal vi åbne og styrke fortællingen om alle de gode og nyttige resultater, som it-anvendelsen medvirker til?”

Sådan spurgte Lars Monrad-Gylling deltagerne på foreningens generalforsamling før det traditionsrige årsmøde med godt 200 deltagere gik i gang tidligere på dagen.

Svaret gav formanden også selv.

Han mener nemlig, at der er behov for nye dagsordener om grøn it, bedre kontakt til de unge og flere kvinder ind i ledelserne. Tilsammen en parole fra IT-Branchens årsmøde som lød: IT vil være grøn, ung og feminin.

Fortæl historien

”Danmark er i dag anset som it-anvenderland nummer et i verden. Skal vi forblive i verdenstoppen, kræver det, at vi også bliver verdensklasse til at fortælle historien om, at der er it inden i alting,” sagde Lars Monrad-Gylling.

Den danske it-branche er med en samlet omsætning på over 200 milliarder kroner om året blev en betydelig faktor i Danmarks eksport og beskæftigelse.

Men branchen kæmper konstant med mangel på arbejdskraft og betydelige problemer med at tiltrække de små årgange til de it-uddannelser, der skal sikre fremtidens vækst i branchen.

”100 nye it-jobs om dagen. Det var hvad der blev slået op gennem hele fjerde kvartal sidste år i Danmark. Vi mister, siger de økonomiske eksperter, for op imod fire...fortsættes

... milliarder kroner i tabte ordrer og opgaver, der ikke bliver løst. På grund af mangel på højt kvalificeret it-arbejdskraft,” sagde Lars Monrad Gylling.

For trods truende recession, så er der udsigt til en it-vækst i Danmark på cirka fem procent i år og næste år.

For selvom økonomien køler ned, så har virksomhederne stadig brug for teknologien til at effektivisere og innovere sig til vækst.

Departementschef Michael Diethmer fra Økonomi- og Erhvervsministeriet slog fast, at knapt en tredjedel af BNP væksten de sidste 25 år stammer fra IKT.

Teknologiens værdi for samfundsøkonomien gennem udslag i produktiviteten har løbende været til debat gennem de seneste 10 år, men har været umulig at få præcis styr på, fordi de officielle statistikker ikke viser noget om disse sammenhænge.

Informations- og Kommunikationserhverv

”Derfor er det godt, at vi nu får en helt ny klasse i den officielle statistik som hedder Informations og Kommunikationserhverv. Ikke bare i Danmark men også internationalt, så det bliver muligt, at følge udviklingen,” sagde Michael Diethmer.

Inden årsmødet holdt IT-Branchen generalforsamling. Her blev administrerende direktør Torben Haase fra Excitor A/S valgt til bestyrelsen i stedet for Henrik Clausen fra Telenor Danmark Holding, der ønskede at trække sig.

”Vi har i 2007-2008 haft en sag, hvor Distributørudvalget rettede kritik mod et andet medlem, og ønskede dette medlem ekskluderet. I har måske set sagen omtalt i pressen. Sagen blev behandlet i ITBs hovedbestyrelse, og jeg drøftede efterfølgende hovedbestyrelsens afgørelse med udvaget. Sagen er nu løst, og der er enighed om at se fremad,” sagde Lars Monrad-Gylling.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere