EBay opgiver integration af Skype

Mere end to år efter købet af Skype lægger amerikanske eBay planerne om at integrere Skype i eBays auktions-teknologier på hylden.

Computerworld News Service:To et halvt år efter opkøbet af Skype lader auktion-giganten eBay nu Skype være Skype.

"Der er mindre fokus på at finde måder eBay og Skype kan overlappe på, og mere fokus på at lade de to vokse separat," siger Jonathan Christensen fra Skype ved 'The Emerging Communications Conference' (eComm) i Californien.

Handlen i oktober 2005 bremsede udviklingen i det banebrydende software firma i et stykke tid.

Gik i stå

"På visse punkter gik vi i stå. Der er altid en integrationsperiode, hvor en masse 'skøre' ting bliver afprøvet. Nogle virker, og nogle virker ikke, hvorefter fokus lige så stille aftager. Sideløbende med dette har vi også fået rusket op i ledelsen. Niklas Zennström trådte tilbage sidste oktober, og Josh Silverman fra eBay er nu direktør for Skype," forklarer Christensen.

I dag beskriver Christensen forholdet imellem Skype og eBay som "meget godt."

Han tilføjer, at det projekt, som han leder, over de næste to til tre år vil være banebrydende.

Han afviser dog at komme med flere detaljer omkring projektet, men i en tale ved konferencen i Californien, opremsede han VoIP's historie, og sagde, at 'mobil-arenaen' var næste front.

Svært at se mulighederne

Opkøbet af Skype på 16 milliarder kroner fik mange til at løfte øjenbrynene, da det var svært at se, hvordan de to virksomheders tjenester kunne integreres.

Først i juni 2006 lancerede eBay en begrænset version af Skype-links på selskabets auktions-side.

Linket lod eBay handlende tænde for Skype, og de kunne således kommunikere gennem tekst og tale inden handlen.

I begyndelsen af oktober sidste år blev tjenesten tilgængelig for alle kategorier af produkter hos eBay.

Sidste år kritiserede eBay Skypes præstationer og meddelte, at afkastet og brugeraktiviteten var skuffende lav.

EBay tror dog stadig på Skype, og virksomheden er meget interesseret i potentielle tjenester som for eksempel 'SkypeFind' og SkypePrime.

"Skype har i øjeblikket 276 millioner faste brugere og er profitabelt, Men fornemmelsen af innovation, hårdt arbejde og 'opstarts-følelse' ligger stadigvæk i firmaet," siger Christensen.

Oversat af Jimmie Gustafsson




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis