Artikel top billede

It-chefer frygter web 2.0 som kanal for malware

Mange it-chefer ved ikke, hvordan malware smutter ind i firmaets it-systemer. Det øger frygten for sociale tjenester og webbaserede applikationer som MySpace, Gmail og Hotmail.

Computerworld News Service: En rapport udgivet af sikkerhedsfirmaet MessageLabs viser, at næsten 20 procent af organisationer blokerede for sociale netværks- og datingsites i februar på grund af bekymringer om ansattes produktivitet samt malware.

Derudover blokerer filtre næsten 47 procent af andre websites, hvilket ifølge MessageLabs burde anspore it-afdelingerne til at opdatere deres it-politik til bedre at reflektere nyere web 2.0-teknologier.

"Organisationer har brug for at blive opmærksomme på risici ved disse sites. Nogle it-politikker er ikke up-to-date," siger Paul Wood, sikkerhedsanalytiker hos MessageLabs.

Hvordan kommer de ind?

Wood fortæller, at det ikke altid er tydeligt, hvordan malware er kommet ind på brugeres computere eller netværk efter brug af sociale netværk.

I et eksempel refererer han dog til en sag, hvor brugere har besøgt en falsk MySpace-side, hvor de blev mødt med et pop-up-vindue, der var designet til at ligne en softwareopdatering fra Microsoft.

Når brugere klikkede på pop-up'en, blev de ført til et falsk site, der prøvede at installere malware ved brug af JavaScript.

Omkring 16.000 adspurgte

Rapporten, som ifølge en talsmand bygger på en rundspørge af de fleste af MessageLabs 16.000 kunder, kaster også lys på andre forbrugerteknologier såsom Gmail.

Antallet af spam, der kommer fra Gmail-konti, er blevet fordoblet side februar.

Ifølge rapporten har spammerne fundet en vej uden om Completely Automated Public Turing Test To Tell Computer and Humans Apart (CAPTCHA), hvilket grundlæggende set er de bogstaver, brugere bliver bedt om at taste ind, når de opretter en email-konto eller lignende.

Rapporten fra MessageLabs afspejler de bekymringer, som it-chefer gav udtryk for i CIO's nylige rundspørge-baserede artikel, Nine Consumer Technologies CIOs Fear.

Sociale sites er kæmpe-trussel

Næsten 10 procent af it-beslutningstagerne fortalte CIO, at de så sociale netværk som Facebook og MySpace som den største forbrugerteknologiske trussel mod deres organisationer.

Cirka 18 procent angav forbrugerbaserede email som Hotmail, Yahoo eller Gmail som den største trussel, hvilket placerer dem på andenpladsen efter USB-nøgler.

It-afdelinger er nødt til at revurdere deres digitale it-politik til at inkludere sociale netværk og andre Web 2.0-teknologier, mener Wood.

"Det handler ikke længere blot om email. Folk har brug for at vide, hvordan de skal opføre sig på blogs, IM og sociale netværk," siger han.

Med indførsel af bedre it-politik som uddanner brugere, om de sites de besøger, vil der opstå en bedre sikkerhed, argumenterer Wood.

"Det er mere et administrationsproblem end et teknologisk problem."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere