Artikel top billede

Danske hotspots synger på sidste vers

Danmark halter bagud, når det gælder brug af mobilbredbånd. Men danske teleselskaber forudser, at teknologien vil gøre hotspots overflødige om nogle år.

Efter den mægtige Ericsson meddelte, at de engang så populære hotspots snart vil være lige så ubetydelige som telefonbokse, er meldingen klar hos de danske teleselskaber.

”Der er et stykke tid endnu,” lyder det samstemmende.

Hos TDC er svaret kort og klart. Per M. E. Christiansen mener, at hotspots er et fint supplement til mobilbredbånd, hvilket også er selskabet satsning.

”Så længe udrulningen af bredbånd er i fuldt sving, og vi i øvrigt har 700 fantastisk velfungerende hotspots, som knytter sig til de abonnementer, vi sælger på mobilbredbånd, opfatter vi klart det som supplerende teknologier. Derfor dømmer vi ikke nogen teknologi ude,” siger Per M. E. Christiansen.

Det er ikke TDC’s opfattelse, at hotspots er på vej ud - tværtimod.

”Vi adskiller os positivt i forhold til vores konkurrenter som 3, Sonofon og Telia på mobilbredbånd ved at have hotspots som supplement,” udtaler han.

Ved køb af TDC’s abonnementer på mobilbredbånd, får man samtidig gratis adgang til de 700 hotspots.

Flere muligheder

Telia er af den opfattelse, at kunderne gerne vil have flere forskellige access-muligheder.

”I den fremtid, vi kan overskue lige nu, vil der være et fornuftigt behov for, at der er flere forskellige access. Derfor vil vi som operatør også tilbyde dem de muligheder,” siger kommunikationsdirektør Anders Monrad Rendtorff.

Desuden mener han, at Danmark har en historie, der gør, at vi har stort brug af fastnet.

”I andre lande som Rusland og Tyrkiet, har de slet ikke en fastnet-tradition, som vi har. Så bliver det nemmere at gå over til mobilbredbånd,” fortæller Anders Monrad Rendtorff.

Derfor mener han, at Ericsson kan have en pointe på den lange bane. Men på den korte og mere konkrete bane vil forskellige access-former indenfor tre til fire år være mest aktuelt i Danmark.

”Det tager et stykke tid endnu, før alle er på mobilbredbånd i Danmark,” udtaler kommunikationsdirektøren.

Hotspots overflødig

Hos 3 er forventningen, at hotspots vil være overflødige på sigt.

”Der vil ikke være brug for hotspots, fordi mobilbredbånd er en smartere teknologi,” siger pr manager Stine Green Paulsen.

”Det, der er fordelen ved mobilbredbånd, er, at man altid er på uden at være afhængig af at finde et hotspot. På den måde er mobilbredbånd mere praktisk, for man er ikke bundet til et bestemt sted,” forklarer hun.

Samtidig tror Stine Green Paulsen, at der går et stykke tid, før mobilbredbånd erstatter hotspots helt.

”Vi dækker 80 procent af befolkningen med vores mobilbredbånd, men de andres selskaber er stadig i gang med at rulle deres ud, sætte farten op og dække lidt bredere. Indtil de gør det, vil hotspots stadig være relevant,” lyder forklaringen fra 3.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere