Artikel top billede

"Mine it-medarbejdere skal ikke lave det, de bliver spurgt om. De skal lave det, der er brug for,“ siger Lars Frahm, it-direktør i Coop Danmark.

COOP: Religionshistorie ja tak, nørder nej tak

Tilbage til artiklen: Sådan vil de danske it-firmaer score dig i fremtiden.

Også Coop forsøger at fastholde medarbejderne ved, at de kan rykke videre til nye job i koncernen.

Nogle fortsætter i nye stillinger i it-afdelingen, mens andre rykker over til en forretnings- eller lederstilling.

Spændet er nemlig ikke så stort, mener Lars Frahm, it-direktør i Coop.

Alle i it-afdelingen arbejder sammen med folk fra andre forretningsområder.

“Jeg siger til mine it-medarbejdere, at de ikke skal lave det, de bliver spurgt om. De skal lave det, der er brug for,“ siger han.

Skal indgå i dialog

Det betyder, de skal indgå i en dialog og herigennem påvirke løsningen.

Før dikterede andre afdelinger, hvad it-afdelingen skulle lave. Nu er it-medarbejderne med helt fra analysefasen, hvor de samarbejder med de folk, der skal bruge softwaren.

Det har været en fordel i virksomhedens rekruttering.
“Det tænder folk. De vil gerne være med hele vejen,“ siger Lars Frahm.

Han mener, at stjernemedarbejderne godt kan tænke i både forretning og it, mens en del medarbejdere har deres styrke inden for enten forretning eller it.

Der er til gengæld mindre behov for folk, der kun...fortsættes...

... har interesse for programmering.

“Nørdernes tid er forbi,“ siger it-direktøren.

I stedet for nørderne sørger Coop i dag for også at ansætte folk med andre kvalifikationer.

I de seneste seks måneder er der blandt andre blevet ansat en bibliotekar og en phd. i religionshistorie.

Den sidste er ansat til systematisk test af softwaren, hvor han bruger sin viden om videnskabelig metode.

Lars Frahm kan også godt se tendenserne til, at it-medarbejdere gerne vil gøre verden til et bedre sted.

Derfor regner han med i fremtiden at bruge Coops værdier om blandt andet miljø, sundhed, etik og klima i rekrutteringen.

“Vi gør det ikke godt nok i dag, men der er et stort potentiale,“ spår han.

Tilbage til artiklen: Sådan vil de danske it-firmaer score dig i fremtiden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere