Artikel top billede

Dansk it-sikkerhedsselskab tredobler omsætningen

It-sikkerhed kommer mere og mere på agendaen hos danske virksomheder, og det slår igennem i regnskabet hos konsulenthuset B4Restore, der øger såvel omsætning som overskud markant.

Verden er blevet et mere usikkert sted at opholde sig, og det er skidt for nogen og godt for B4Restore, der har specialiseret sig i opbygning og drift af virksomheders backupsystemer med beskyttelse og overvågning af data.

"I det forgangne regnskabsår har vi fået flere nye kunder og mere at lave for vores eksisterende kunder, hvilket delvist skyldes øgede lovkrav til datalagring," siger Jan Hansen, administrerende direktør, B4Restore.

Rene Tivoli-applikationer

Selskabets løsninger er alle applikationer, der ligger oven på IBM's Tivoli Storage Manager (TSM), og de gør ifølge Jan Hansen "dagligdagen lettere for TSM-brugere."

Selskabets netop offentliggjorte årsregnskab viser, at omsætningen er vokset med en faktor tre fra 20 til 63,5 millioner kroner, mens resultatet før skat landede på syv millioner kroner.

Ledelsen i B4Restore har trukket stort set hele overskuddet på 5,2 millioner kroner ud i udbytte og ladet bare 151.222 kroner blive stående i virksomheden som overført resultat.

"Det mener vores revisor er den bedste måde at gøre det på, så sådan har vi altid gjort," siger Jan Hansen.

Kan ikke sammenlignes

Computerworld skrev også om B4Restores regnskab sidste år, men dengang koncentrerede virksomheden sig om regnskabet fra det holdingselskab, der ejer B4Restore, så tallene er ikke direkte sammenlignelige.

"Sidste nyt er, at vi etablerer et separat aktieselskab, hvor softwareudviklingsaktiviteterne, der hidtil har ligget i holdingselskabet, fremover skal ligge," forklarer Jan Hansen.

B4Restore, der blev etableret i 2003, er i det seneste regnskabsår vokset fra seks til ni ansatte, som frem til i dag er blevet til 20. Medarbejderne er fordelt på selskabets hovedafdeling i Århus, en nyetableret filial i Brøndby og en udviklingsenhed i Ukraine.

Moderate forventninger

Om kort tid flytter hovedafdelingen i Århus til nye lokaler i forstaden Viby J, hvor der er bedre plads til at udvide kundekredsen, der omfatter KMD, Bang & Olufsen, LEGO, Vestas, Danfoss og Coloplast.

Forventningerne til omsætningen i indeværende regnskabsår er moderate i forhold til det netop offentliggjorte årsregnskab.

"Der er klart mere potentiale inden for storage, backup og recovery. Men det er gået rigtig stærkt de sidste par år, så nu skal vi lige trække vejret. Et realistisk bud er nok en forøgelse af omsætningen på cirka 10 procent i år," siger Jan Hansen.

Selskabets konkurrenter er blandt andet EMC og til dels IBM.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere