Artikel top billede

Aktie-uro kapper 24 mia. af Microsoft-bud på Yahoo

Værdien af Microsofts forsøg på at overtage Yahoo er faldet med adskillige milliarder kroner. Men købet giver stadig mening, siger Microsofts direktør Steve Ballmer.

Aktionærerne i Yahoo kan se frem til at få mindre ud af Microsofts forsøg på at overtage Yahoo.

Det skyldes, at Microsoft vil finansiere købet både med kolde kontanter og aktier.

Siden offentliggørelsen af buddet på Yahoo 1. februar er Microsofts aktiekurs faldet, og det betyder, at prisen på Yahoo er faldet fra 224 milliarder kroner til 200 milliarder, skriver blandt andre Seattle Times.

Men Microsoft betragter stadig selskabets bud på Yahoo som en fair pris.

Det fortalte Steve Ballmer på it-messen CeBIT i Hannover, Tyskland.

"Vi mener stadig, at handlen giver mening med den pris og struktur, vi har annonceret, og vi håber, at handlen går igennem, og det arbejder vi hen imod," sagde Steve Ballmer på CeBIT ifølge Reuters.

Samtidig gav han udtryk for, at købet af Yahoo giver mening for begge selskabers aktionærer såvel som annoncører og forbrugere.

Dialog?

Steve Ballmer antyder således, at buddet, der allerede er blevet afvist af Yahoo's ledelse som for lavt, ikke umiddelbart bliver forhøjet.

"Der har været dialog, og en række alternativer bliver overvejet. Jeg tror, det er bedst ikke at gå i detaljer," sagde Steve Ballmer videre.

Ifølge Reuters ønsker repræsentanter for Microsoft ikke at uddybe, hvorvidt Steve Ballmer snakkede om igangværende dialog med Yahoo eller blot tidligere samtaler mellem de to selskaber.

Ballmer ønskede heller ikke at fortælle om han har givet eller vil give tilladelse til at pudse beskidte våben for at få skiftet Yahoo's nuværende bestyrelse ud med en, der er mere venligsindet over for Microsofts overtagelsesforsøg.

"Vi er fuldt engagerede. Vi har afgivet et tilbud. Hvad der kommer, kommer," sagde Steve Ballmer dog videre på CeBIT-messen, skriver CNN Money, og antyder dermed, ifølge nyhedstjenesten, at afgørelsen nu ligger i hænderne på aktionærerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere