Artikel top billede

Analytikere: Derfor går det så godt for Simcorp

Simcorp vokser voldsomt for tiden trods økonomisk afmatning og subprime-krise i USA. To analytikere kommer med deres bud på, hvorfor Simcorp klarer sig så godt.

Det største danskbaserede softwarehus, Simcorp, befinder sig i et marked, der ikke er påvirket af den finansielle krise i USA.

Ifølge analytiker Fasial Kalim Ahmad fra Handelsbanken har sammenlignelige selskaber på nuværende tidspunkt ikke oplevet nogen afmatning.

De fleste virksomheder har faktisk rapporteret meget stærke tal for fjerde kvartal.

”2007 har generelt været et ekstremt fornuftigt år for selskaber, som leverer systemer til den finansielle sektor, og kapitalforvaltning, som er Simcorp’s målgruppe,” siger analytikeren.

Åbent spørgsmål

Simcorp udvikler og sælger finansiel software til banker og pensionsfirmaer.

Og gennem de 30 år, virksomheden har eksisteret, har den udvidet med kontorer overalt i verden om det er i Kiev, London, Sydney eller København. Indtil videre er der 250 software-udviklere fordelt på alle de kontorer.

Fasial Kalim Ahmad gør dog opmærksom på, at der er usikkerhed omkring, hvordan markedet kommer til at udvikle sig i 2008.

”Det er stadig et åbent spørgsmål om, hvorvidt den finansielle krise kommer til at få en effekt på det segment, som Simcorp opererer på,” fortæller analytikeren.

At Simcorp har undgået bivirkningerne af den økonomiske krise i USA, har ifølge analytikeren, intet at gøre med, at Simcorp ikke er særlig eksponeret i USA.

”Selv selskaber, som har langt den største del af deres forretning i USA, har ikke oplevet en tilbagegang indtil videre,” siger Faisal Kalim Ahmad.

Nye typer investeringer

Direktør Per Andersen fra IDC forklarer, at virksomheden har et stort antal finansielle kunder, og store dele af disse kunder har ikke været berørt af subprime-krisen.

Desuden har subprime-krisen skabt grobund for nye typer af investeringer.
Fortsættes..

”Virksomheder har været nødt til at revidere deres strategi, og de har været nødt til at investere på nye måder. Det har haft en positiv effekt for efterspørgslen af disse investeringsværktøjer,” siger han.

Per Andersen tilføjer, at sandsynligheden for, at Simcorp bliver påvirket af krisen, er lille, fordi virksomheden hidtil har været upåvirket.

Vinder

Handelsbanken ser fortsat Simcorp som en vinder indenfor sit område og venter, at marginerne i fjerde kvartal kan overraske positivt, selv om nedgangen i sektoren får banken til at sænke kursmålet.

Fjerde kvartals regnskab er påvirket af god ordreindgang i kvartalet, hvor Simcorp har sikret fem nye klienter.

Også Sydbank foventer, at selskabet kan fortsætte den positive driftsudvikling i de kommende år - understøttet af en stærk markedsposition i Europa og fremgang i blandt andet USA og Storbritannien.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Kinaxis Sr. Solution Consultant

Sydfyns Almene Boliger

IT-ansvarlig
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere