Artikel top billede

Apple nu verdens 10. største mobilproducent

Med iPhonen højt hævet presser Apple sig ind på Top 10-listen over verdens største mobilproducenter. Der er dog fortsat langt op til mægtige Nokia, der står for fire ud af 10 solgte telefoner i verden.

Med blot et enkelt apparat i produkt-porteføljen, nemlig iPhonen, er Apple nu verdens 10.-største mobil-producent, viser tal fra Gartner. Det skriver Financial Times.

Også andre nye mobil-producenter har fået sig presset ind på listen. De tæller Research in Motion og kinesiske ZTE, og det understreger ifølge avisen, hvordan især succes på de spirende vækstmarkeder for alvor kan skubbe selskaber frem i verden.

Research in Motion er selskabet bag smartphonen Blackberry, der især har fået succes på grund af apparatets brugervenlige mobile email-muligheder.

Det canadiske selskab er med en markedsandel på 1,2 procent verdens sjettestørste mobilproducent.

Mest interessant er måske kinesiske ZTE, der har haft forrygende vind i sejlene – især efter selskabet har indgået en aftale med britiske Vodafone.

Det har betydet, at ZTE har bidt sig godt fat i vækstmarkeder som for eksempel Indien.

Gartner-analytiker Carolina Milanesi siger til Financial Times, at ZTE sælger mobiltelefonen for et par hundrede kroner. Det betyder, at selskabet ifølge hende er ved at blive 'en kende irriterende' for giganten Nokia, der også har fokus på vækstmarkederne.

Mægtige Nokia

I modsætning til de små opkomlinge står netop mægtige Nokia, der med en markedsandel på 40,4 procent har øget sit forspring til verdens nummer to, Samsung, der sidder på blot 13,4 procent.

Nokias markedandel er nogenlunde samme størrelse som verdens næststørste, tredjestørste og fjerdestørste mobilproducent samlede andel.

Amerikanske Motorola fortsætter ifølge tallene sin nedtur. Selskabets markedsandel er nu nede på 11,9 procent. For et år siden sad selskabet på 21,5 procent af det globale marked.

Ifølge Gartner er det globale salg af mobiltelefoner stegt med 16 procent i forhold til for et år siden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis